I landsbyen Champira på grænsen mellem Malawis sydlige og nordlige region giver en ny klub med navnet Kachikomere – vær selvforsynende - håb til de fattige bønder.
Klubben er for fiskeopdrættere, der hjælper hinanden med at grave damme og udveksle informationer og viden om fiskeopdræt. Den er støttet af Folkekirkens Nødhjælp gennem den lokale partner Christian Services Committee (CSC) og har 26 medlemmer – 21 mænd og fem kvinder.
Bag initiativet til klubben står landbyboeren Yohane Shumba på 36 år. Og for ham har klubben og fiskeopdrættet betydet en kæmpe forskel.
“Jeg skal ikke længere knokle for at kunne købe kød, da jeg altid har fisk i mine damme”, fortæller han.
Og fiskedammene kommer også andre til gode.
”Andre i landsbyen har også glæde af mine fiskedamme, da jeg sælger fisk til rimelige priser i sammenligning med priserne i byen, siger Yohane Shumba.”
Inspiration fra Zambia
Men tilbage til begyndelsen – før der var en klub for fiskeopdrættere i Champira.
”Vi bor langt fra Malawisøen, og fisk er en sjælden vare i dette område,” fortæller Yohane Shumba.
De senere år er fødevareproduktionen i Champira blevet mindre på grund af de små regnmængder, og mange sultede.
Da Yohane, som far til syv børn, efterhånden indså, at jorden ikke længere kunne producere afgrøder nok til familiens behov, måtte han kigge sig om efter en anden form for indtægt.
Han så fiskeopdræt som en mulighed for at give sin familie sund mad og samtidig tjene lidt på salg af fisk.
Yohane rejste til nabolandet Zambia, der kun ligger to timers gang fra Zambia, og fik en grundlæggende viden om fiskeopdræt ved at se, hvordan de gjorde.
”Jeg blev meget imponeret over deres fremskridt, så da jeg kom hjem gik jeg straks i gang med at lave min første fiskedam,” siger Yohane Shumba.
I 2001 hyrede han nogle arbejdere og gravede den første fiskedam. Så rejste Yohane tilbage til Zambia og købte fiskeyngel for 10.000 Malawi Kwacha (MK)svarende til 330 kroner.
I 2003 gravede han yderligere to damme og udsatte yngel i dem fra den første dam.
Yohane deler sin viden
Da Yohane opdagede, at mange beboere i landsbyen ikke havde mad nok eller en stabil indkomst, besluttede han at danne en klub, hvor han kunne dele sin basale viden om fiskeopdræt med de andre.
”Gennem høvdingen indkaldte jeg til møde og foreslog, at vi dannede en klub for fiskeopdrættere. Jeg havde fået mange forespørgsler fra andre bønder om at dele min viden med dem, men det var svært at hjælpe en ad gangen. En klub var den bedste løsning, da vi kunne hjælpe hinanden med at grave damme og samtidig udveksle nyttige informationer om fiskeopdræt,” forklarer Yohane.
”For at motivere de andre medlemmer til at grave damme, lovede jeg at give hvert medlem noget fiskeyngel til at starte med, og det gjorde jeg,” siger Yohane.
En håndsrækning fra Folkekirkens Nødhjælp
Men Yohane havde trods alt kun begrænsede midler til at hjælpe de andre i klubben. Så da Folkekirkens Nødhjælp via den lokale partner, Christian Services Committee, valgte at støtte projektet, var det en kærkommen håndsrækning.
”Christian Service Committee kom ind på det rette tidspunkt, da jeg ikke havde fisk nok at give til medlemmerne. Det motiverede virkelig opdrætterne, fordi de nu var sikre på en god høst med den ekstra yngel,” siger Yohane.
Graver dammene med håndkraft
Skønt Yohane og andre medlemmer af klubben Kachikomere kan bevise, at fiskeopdræt har haft en positiv indvirkning på deres tilværelse, så har der også været mange udfordringer undervejs.
”Vi graver dammene ved håndkraft. For en landsbybonde er det ikke let at finde MK 10.000 (330 kroner), som det koster at grave en standarddam. Desuden har vi ikke nok redskaber til at grave og fjerne jorden med,” forklarer Yohane.
Fra starten har det også været svært for opdrætterne at lære at passe fiskeynglen.
“Kun en opdrætter i gruppen har været på et grundkursus i fiskeopdræt”, siger han.
Yohane har derfor en drøm om at lære endnu mere om fiskeopdræt:
”Lige nu må jeg lære af mine fejl, så jeg har mistet masser af fisk, enten fordi de døde eller blev af ædt af rovfisk”.
Bruger overskuddet til mad og sønnens skolegang
Men trods udfordringer giver fiskeopdrættet en lang række fordele for Yohane og de andre opdrættere.
“Tidligere købte jeg konsumfisk på markedet, og det kostede en formue at forsyne hele familien. Men efter at jeg har sat opdrættet i gang, kan jeg bare gå ud til mine damme, hvis jeg har brug for fisk,” siger Yohane.
I oktober sidste år fangede og solgte Yohane fisk for MK 18.000 – omkring 600 danske kroner.
“Jeg brugte noget af overskuddet til at betale skolepenge til mit barn, som går i gymnasiet, og jeg købte fødevarer for resten,” siger Yohane.
Tørre tal
-
100 Malawi Kwacha (MK) svarer til cirka 3,3 danske kroner
-
1 mellemstor fisk koster MK 150 på landsbymarkedet
-
1 stor fisk koster MK 200 på landsbymarkedet
-
For MK 100 kan man købe et stykke sæbe
-
For MK 200 kan man købe 5 kg majs på det lokale marked
-
1 kg, ca. 1,200 stk., fiskeyngel koster MK 12,400 på det nationale “Aquaculture” center og kan fylde en standard fiskedam på 8 x 4,5 m
Klubmedlemmerne giver arbejdskraften
-
En fiskeriassistant får MK 5.000 i løn
-
Hakke – MK 2.500
-
Skovl – MK 4.000
-
Trillebør – MK 9.000
-
Målebånd – MK 3.000