fisk er drevet af 42 frivillige og 2 ansatte, i alle aldre og med vidt forskellige baggrunde. Netop dette er med til at skabe en helt speciel og rar atmosfære vores butik!
Vi holder intromøde for nye frivillige hver torsdag kl.15.30. Er du interesseret i at blive frivillig skal du blot ringe til butikken på 33 15 28 01 og tilmelde dig et af de næstkommende møder.
Lige nu mangler vi en række folk, med mange forskellige interesser og kompetencer:
Frivillige til at stå i butik/kaffebaren
Som frivillig i butikken skal du kunne tage to vagter á 4,5 time om måneden, samt deltage i et månedligt frivilligmøde (ca. 2 timer – det ligger fra 18.30 -20.30).
Arbejdet i butikken består i at betjene kunder samt deltage i de øvrige daglige opgaver. Vagtplanen laves månedsvis forud og du bestemmer selv hvornår du vil have dine vagter for den næstkommende måned.
Webkoordinator
Vi søger en, der min. to timer ugentligt kan hjælpe os med at opdatere vores webside og sikre at artikler og billeder bliver lagt ind rettidigt.
Koordinator til vores møbelværksted.
Til vores redesign møbeldesignværksted søger vi en koordinator, der kan hjælpe os med at udvælge redesign egnede møbler, samt sikre produktion af redesignmøbler, som skal sælges i Fisk.
Koordinatoren skal også sørge for at der bliver købt/skaffet de nødvendige redskaber til at værkstedet fungerer optimalt.
Redesign erfarne møbeldesignere
Vores redesignede møbler er i høj kurs, så vi søger kyndige folk der kan hjælpe os med at få kedelige genbrugsmøbler til at se coole ud. Vores møbeldesignværksted er beliggende i Anker Heegårdsgade 2, København K.
Rengøringshjælp
Vi har brug for hjælp til lettere rengøring som f.eks. aftørring af hylder og støvsugning, så vi kan holde vores butik ren og fin. Du skal kunne afse ca. 4 timer om måneden.
Trendspottere/tøjhentere
Vi har brug for folk til at hjælpe os med at hente lækre genbrugsvarer, primært tøj, men også accesories og brugskunst hjem til butikken. Du skal kunne afse mellem 4 og 8 timer om måneden til det. Det er en forudsætning at du har kørekort.
Kreative syesker
Vi har brug for dygtige syesker der kan afse mellem 2 og 8 timer om måneden til at sy og redesigne tøj til butikken.
For alle vores frivillige gælder det, at vi meget gerne ser at du også har mulighed for at deltage i vores månedlige frivilligmøde der ligger i tidsrummet 18.30- 20.30.
Vi glæder os til at høre fra dig.
For yderligere spørgsmål kontakt daglig leder Louise Krogh Lauritzen på 29699115/ fisk@dca.dk
