sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Fil Bleu – SKIFts samarbejdspartner i Burkina Faso
Print
Fil Bleu, som har produceret SKIFt-kollektionen, er et internationalt fair trade-godkendt udviklingsprojekt. I denne artikel præsenterer projektet sig selv.
20.06.2008

Fil Bleu er et banebrydende udviklingsprojekt, hvori indgår alle led i tekstilfremstillingen i Burkina Faso og Mali

  • dot fra den vestafrikanske kvalitetsbomuld
  • dot dens tilvirkning af tråd i det håndvævede eller trykte stof
  • dot til skræddernes fremstilling af målsyede modeller i tråd med regionens fine håndværksmæssige traditioner.

På hjemmesiden www.filbleu.org kobles de tekstile håndværkstraditioner til den moderne informationsteknologi.

Koblingen gør det muligt for europæiske kunder i ro og mag at bestille produkterne, som syes af projektets skræddere i Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou.

Når varen leveres medfølger bl.a. information om den person, der har syet artiklen.

Investering i lokalsamfundet

Hele salgsprisen, minus transport, told og moms, går tilbage til producenterne, og overskuddet investeres i lokalsamfundet.

Altovervejende i form af mikrokreditter i størrelsesordenen 300 til 600 kroner, hyppigst til lokalområdets kvinder, der sætter en ære i at tilbagebetale på de aftalte vilkår.

En delvis undtagelse med hensyn til køn er Mali, hvor vævning er forbeholdt mænd, som selvfølgelig også har adgang til mikrokredit, ligesom kvinder inden for andre erhverv.

Med til glæden ved det frivillige og ulønnede arbejde, som seks danske kvinder lægger i projektet er, at mange af vores kunder giver udtryk for, at de igennem deres forbrugsvalg føler sig som en aktiv ressource i den vestafrikanske udviklingsproces - hvad de sandelig også er.

Design + håndværk der rykker og peger fremad

Marie Tarpø under produktionen i Burkina Faso

Hvem skulle have troet, at verden så hurtigt ville rykke så tæt på – men med til uddannelses- og erhvervsmulighederne i 2008 hører, at initiativrige danske designstuderende i samarbejde med projekt Fil Bleu har kunnet afholde deres praktikperioder i det vestafrikanske land Burkina Faso og samtidig medvirke til, at ung mode i Danmark får tilført et afrikansk islæt i form af kollektion SKIFt.

Det har to designstuderende fra Håndarbejdets Fremmes Seminarium og frivillige i butik fisks fair trade gruppe gjort i 2007 som 2008, hvor henholdsvis Anja Anna Nielsen og Marie Søegaard Tarpø, i samarbejde med Fil Bleus danske frivilliggruppe, har været primus motor i fremstillingen af kollektion SKIFt.

Læs mere

Fil Bleu
www.filbleu.org

International Kontakt
www.iknet.dk

Arbejdsom men berigende proces

I Fil Bleu har de burkinske stoftrykkere og skræddere for første gang skullet arbejde tæt sammen med danske formgivere.

Det ville ikke have været overraskende, hvis der var opstået vanskeligheder i et sådant arbejdsfællesskab, hvor begge parter agerer ud fra egne kulturelle koder.

MEN sådan gik det ikke. Den gensidige faglige respekt og de burkinske skrædderes kreative initiativer og forekommenhed, parret med Anjas og Maries respekt og åbenhed over for gode ideer, blev basis for et vellykket fagligt samarbejde og en stor menneskelig oplevelse for de involverede i fremstillingen af kollektion SKIFt.

I Fil Bleu fortsætter vi ad den vej, som også af danske ambassade bistandsfolk har fået anerkendende ord med på vejen.

Fil Bleu er et 5-årigt udviklingsprojekt hvori også indgår IT uddannelse for projektets burkinske koordinator og regnskabsfører på et plan, der stærkt nærmer sig et dansk niveau.

Projektet er støttet af midler fra Projektrådgivningen, DANIDAs sektion for mindre Ngo’er.

 

 


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne