|
| Senior-frivillig Hans Buhl og senior Nikolai Menshov træner til skakturneringen på Ala-Too pladsen den 1. oktober på FN's Ældredag. |
Nikolai Menshov har de hvide brikker, og det er hans tur. Det har det været længe. Jeg kan se tanke efter tanke pulse blåt i tindingerne. Angreb eller et afventende bondetræk…
Løberen fra b6 til e5. Angreb, altså. Så er det min tur.
Vi spiller skak, Nikolai og jeg. Træner.
Fredag den 1. oktober stiller vi op i turneringen på Ala-Too Pladsen i Bishkeks centrum.
Nikolai er 69 år, pensionist og selvskreven. Jeg er bare 58 og ikke helt gammel nok til at være med. Der skal dispenseres…
Det er de ældres dag den 1. oktober. I hovedstaden Bishkek, i hele Kirgistan. Alle steder i alle lande.
Den 1. oktober er FN's Ældredag.
I Bishkek har de ældre sat vand over til en fest for fællesskabet.
|
| Selvhjælpsgrupperne skal have alt klar til Ældredagen i Bishkek. Her medlemmer af selvhjælpsgruppen Yntymak (fred/venskab). |
”Sammen kan vi” skal råbe ud fra hver en strikket uldsok i de mange pavilloner med ældres håndarbejde.
Det skal være omkvædet i hver en sang, de ældre giver til bedste fra scenen. Det skal stå skrevet i damp fra bodernes tekopper. Og være sidegevinst på alle lodder i det nittefri lotteri.
Ildsjæle og vandbærere fra Kirgistans mange selvhjælpsgrupper for ældre og pensionister har trukket det store læs i forberedelserne.
Enten eller
| Pensionist i Kirgistan |
|---|
| Af Kirgistans lidt over 5 millioner indbyggere er knap en halv million pensionister. Ca. 80 procent af dem lever under fattigdoms-grænsen. De har ikke penge nok til mad og til opvarmning af deres huse om vinteren, hvor temperaturen er nede på minus 25 grader. |
Men den tungeste byrde bærer alle Kirgistans pensionister. Fattigdommen.
Pensionen er på 2600 som (ca. 325 kr.) om måneden, og det forslår som en tvebak i maven. Mad, tøj, varme, strøm, medicin. Det er et enten eller, og det hænger ikke sammen.
Så den 1. oktober går pensionisterne også på gaden i Kirgistan for at blive set og hørt. Parolerne er ”Sammen kan vi”, men også ”Vi har brug for hjælp”. For inflationen galoperer, pensionen står stille.
Pensionisterne står ikke stille, de rykker sammen. I selvhjælpsgrupper støttet af Folkekirkens Nødhjælp via lokale samarbejdspartnere. Det er ikke nemt, men nemmere at være fattig i fællesskab.
Efter 21 træk – og afbytning af en officer og to bønder – kigger Nikolai på mig. Remis?
Jeg nikker, selv om jeg står gunstigt. Faktisk ser det ret sort ud for Nikolai.
Men han er jo også pensionist i Kirgistan.
Af Journalist Hans Buhl, seniorfrivillig, Folkekirkens Nødhjælp