sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Fattige ugandere udvikler landbruget
Print
Tusindvis af landbofamilier i det østlige Uganda har set afgrøderne svinde ind år for år på grund af massiv regn, voldsom tørke og konflikter om retten til jord. Med penge fra Danmarks Indsamling vil Folkekirkens Nødhjælp hjælpe landbruget på ret – og ny - køl, så uganderne igen kan forsørge sig selv.
12.01.2009 af Anne-Mette Futtrup

 

De hårdest ramte familier mistede 90 procent af høsten, da massive oversvømmelser for nogle år siden ramte Amuria-distriktet i det østlige Uganda.

Afgrøderne rådnede på markerne, og det udbytte, der allerede var høstet, gik i fordærv på lagrene i området.

Da de tusindvis af familier ville genoptage markarbejdet, blev regionen ramt af voldsom og langvarig tørke. Jorden blev umulig at arbejde med, og den sædvanlige såsæd viste sig at være uegnet til det tørre klima.

30.000 mennesker får hjælp

Landbofamilierne i Amuria har derfor stærkt brug for hjælp til at stable det tidligere så givende landbrug tilbage på benene.

De har brug for nye ideer, der kan sikre en solid høst år efter år på trods af klimaændringernes luner.

Og det vil de få, når penge fra Danmarks Indsamling 2009 går til et projekt, der kombinerer udvikling af landbruget og forebyggelse af nye katastrofer.

Fakta om Uganda

I Uganda

  • dot bor 28 millioner mennesker, hovedparten bor på landet og er afhængige af landbrug.
  • dot dyrkes hovedsageligt Kassava, kartofler, majs, kaffe, te og bomuld.
  • dot lever 31 procent af befolkningen under fattigdomsgrænsen, det vil sige for under én dollar om dagen. I nogle af de nord- og østlige regioner er tallet helt oppe omkring 60 procent, der lever under fattigdomsgrænsen.

Kilder: Landbrugsrådets Ulandbrug.dk, Udenrigsministeriet

Pengene vil nå ud til 30.000 mennesker – 6.000 familier, der vil få rådgivning og hjælp til at tage uopdyrket jord i brug.

Projektet vil desuden uddanne frivillige i lokalsamfundet til at undervise befolkningen i nye landbrugsmetoder og i fordelene ved at dyrke tørke- og sygdomsresistente afgrøder.

Svage husholdninger, som f.eks. børn, der har mistet deres forældre til aids, bliver også inddraget i projektet.

De vil blive koblet sammen med stærke familier, der kan fungere som hjælpere og beskyttere.

Disse teams kommer til at fungere som produktionsteams, der sammen dyrker markerne.

Redskaber og såsæd til alle

Projektet når meget direkte ud til alle de 6.000 involverede familier. Alle får sække med såsæd, maniok, jordnødder og bælgfrugter, og hakker til markarbejdet.

De får små siloer til opbevaring af korn, og en række frugttræer bliver plantet i regionen.

Desuden får et medlem fra hver husholdning undervisning i at dyrke den uddelte såsæd, så familierne efter det treårige projekt selv har den viden, der skal til for at sikre en solid høst år efter år.

Forbereder sig på nye katastrofer

Området kan imidlertid ikke se sig fri for, at klimaforandringerne kan blive ved med at byde på regn og tørke i atypiske rækkefølger. Så undervisningen til familiernes repræsentanter bygger blandt andet på at dyrke jorden i et uforudsigeligt klima.

Udgangspunktet er, at naturkatastrofer ikke behøver have katastrofale konsekvenser, hvis man er ordentligt forberedt.

Også de stridigheder om retten til jord, som har plaget regionen i årevis, tager projektet hånd om. Udgangspunktet er her at erkende, at kampe og fjendskab kan blusse op på ny, når vejrliget slår afgrøderne ihjel og presser befolkningen ud i sult og elendighed.

En lang række frivillige repræsentanter fra landsbyerne får uddannelse i at håndtere stridigheder – og dermed komme kampene i forkøbet.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne