|
| Jo mørkere rødt, jo værre er fødevaresituationen i Etiopien. Det fremgår af denne illustration, som er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra det etiopiske varslingssystem. |
Netop i 25 året for den store hungerkatastrofe i Etiopien, hvor en million mennesker døde af sult, og hvor store dele af det internationale samfund blev mobiliseret i hjælpearbejde, har den etiopiske regering gjort op, at der mangler mad til over seks millioner mennesker.
Men FNs verdensføde-vareprogram (WFP) gør på deres hjemmeside op, at 10 millioner mennesker er alvorligt berørt af den tørke, der ikke bare truer Etiopien, men andre lande på Afrikas Horn.
I midten af november vil den etiopiske regering igen frigive officielle tal, og flere internationale iagttagere anslår, at tallet vil stige.
Til disse tal skal lægges otte millioner mennesker, som allerede er omfattet af programmer for kronisk hungerramte.
Fire på hinanden følgende regntider har ført til en tørke, der har ramt store dele af landet, der i dag har 77 millioner indbyggere. WFP oplyser, at landets egen fødevareproduktion ikke er tilstrækkelig til at brødføde befolkningen
WFP har derfor opgjort, at der er brug for fødevarehjælp for halvanden milliard kroner.
Forvarsel om klimaændringer
Efter den store tørke i 1984 etablerede Etiopien et meget omfattende varslingssystem, som også Folkekirkens Nødhjælp og de lokale samarbejdspartnere leverer informationer til. Desværre ser det ud til, at den etiopiske regering har siddet de første advarsler overhørig. Selv om flere internationale organisationer har råbt vagt i gevær, har regeringen forholdt sig tavs indtil nu.
Etiopien og resten af Afrikas Horn ligger i et område, der gennem mange årtier har været berørt af svingninger i vejret. Klimaændringerne har kun forværret situationen og har givet større og voldsommere udsving. Folkekirkens Nødhjælps internationale chef Christian Friis Bach er bekymret.
”Det er for mig at se et forvarsel om de markante klimaforandringer, vi kommer til at se i fremtiden,” siger han.
Udvikling af landbrug nødvendigt
Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i Etiopien i årtier, også når der ikke har været sultkatastrofer.
Tørke i sig selv behøver ikke automatisk lede til hungersnød. Hvis et lokalsamfund har adgang til overrisling af marker og lager til afgrøderne, har man større chancer for at klare sig gennem de tørre perioder.
Folkekirkens Nødhjælps landekoordinator Lars Jørgensen har arbejdet med Etiopien gennem de seneste seks år, og har boet i landet i perioder. Han erkender behovet for akut nødhjælp, men understreger, at det ikke kan stå alene.
”Det kan lade sig gøre for Etiopien at komme ud af sultens onde cirkel ved at udvikle landbrugsproduktionen. Men hvis ikke vi investerer massivt i udviklingen af Etiopiens landbrug og sætter dem i stand til at klare sig selv, vil vi opleve den ene hungersnød efter den anden,” siger han.
