Koye Grees vasker sin lille datter med lidt af det sparsomme vand.
Koye Gree er 19 år gammel og er født og opvokset i Duror. Her blev hun også gift som 15-årig og har født sit første barn, Derartu, der er to år gammel. Nu bor hun nu med sin lille pige i landsbyen Gorse.
”Min landsby Duror ligger tre timers gang her fra Gorse. Min familie og jeg var tvunget til at at flytte hertil, efter at vi havde mistet både vores majshøst og to af vore fire køer på grund af tørken. Tre af vores kalve er også døde,” fortæller Koye Gree.
Manden driver kvæget rundt i jagt på vand
Hendes mand driver familiens to overlevende køer og et par kalve rundt i håb om at finde vand og foder til dem. Han kommer hjem til Koye i Duror cirka hver anden dag.
”Men jeg kan desværre ikke se, at køerne får det bedre. Jeg har næsten opgivet dem,” siger Koye.
“Det går hårdest ud over kalvene. For de er for svage til at gå. Normalt tager kvinderne sig af kalvene og finder foder til dem i nærheden af hjemmet, indtil de er blevet lidt større. Men vi har ingen steder at gå hen nu og finde foder. Og der er hårdt brug for os til at lede efter vand, lave mad, finde brænde, vaske og tage os af børnene,” siger Koye Gree.
Ingen energi til andet end at overleve
Hun driver lidt handel fra sin lille lerhytte, hvor hun sælger teblade, sukker og salt. Butikken har hun startet, efter at hun fik lidt penge fra sin bror, der bor i det østlige Etiopien. Men udvalget er ikke stort.
På træhylden inde i hendes hytte står kun et par pakker med teblade, en lille dåse med kiks og tre kilo sukker sammen med hendes eget husgeråd.”Jeg har ikke tid eller energi til at få mere gang i butikken lige nu,” siger Koye Gree.
Vand er livsvigtigt
At kunne få vand er det allervigtigste lige nu for de små landsbysamfund i det sydlige Etiopien.
”Vand er livet for os. Med hensyn til mad, så får vi fra regeringen nødlagre. Men det er den udeblevne regn, som har forårsaget tørken, og som har slået benene væk under os. Vores kvæg og vi er afhængige af vand. Jeg flyttede hertil, fordi jeg troede, at vi ville få lettere adgang til vand. Men det er det samme her I Gorse. Her bruger jeg også al min tid på at finde vand,” siger Koye.
Lang og udmattende vej for at hente vand
Dagen inden var Koye gået tidligt om morgenen til landsbyen Elgorso for at hente vand, og hun var først kommet hjem igen ved midnatstid med 25 liter vand.
Det gør Folkekirkens Nødhjælp
-
3302 m3 vand er blevet kørt ind i de tørkeramte distrikter Miyo, Dudga-Dawa og Dillo.
-
Beholdere til husholdningsvand og vandrensningstabletter er uddelt for at mindske risikoen for sygdomme.
-
915 kvæg fra 413 husholdninger i Miyo, Digade-Dawa og Dillo-distrikterne er fodret gennem nødfodringscentre i en periode på 45 dage.
-
I samarbejde med lokale ACT partnere har vi udarbejdet en appel på 2 millioner dollars til at hjælpe de berørte områder.
”Jeg måtte vente der i lang tid, fordi der var en masse kvæg, som skulle drikke først, inden jeg kunne få vand. Jeg måtte også vaske vores tøj der, fordi jeg ikke kunne bære så meget vand tilbage hertil. Jeg var væk hele dagen og aftenen og var først hjemme over midnat,” siger Koye.
Hun er mest trist over, at tørken og den hårde situation rammer hendes lille pige: ”Det går hårdest ud over vores barn, som faderen og jeg ikke kan give den omsorg, som hun skal have, fordi vi bruger al vores tid på at finde foder og vand langt herfra. Og sådan er det for rigtigt mange familier nu.”
-----
Se også: Støt ofrene på Afrikas Horn.