Etiopiens leder Meles Zenawi og hans parti EPRDF ventes at have vundet en snæver sejr ved parlamentsvalget. Resultatet af valget offentliggøres først den 8. juli, og der er i den forbindelse udbredt bekymring for nye uroligheder, især i hovedstaden Addis Abeba.
Det var ventet, at resultatet ville blive offentliggjort en måned efter valget, og da der opstod protester, ikke mindst blandt de studerende, greb politiet brutalt ind. 36 mennesker blev dræbt, og en række oppositionsledere sat i husarrest.
Oppositionslederne er ikke længere i husarrest blandt andet takket være en indsats fra EU og ambassaderne, herunder den danske ambassadør Mette Knudsen. Mange af de arresterede er også blevet løsladt.
De internationale reaktioner har været forsigtige, men der er ingen tvivl om, at der diskret er blevet lagt pres på premierminister Meles Zenawi. Og blandt andre Storbritannien har indefrosset 20 millioner pund (cirka 225 millioner kroner) - på trods af, at premierminister Tony Blair har et nært forhold til Meles, som har deltaget i arbejdet i Blairs såkaldte Afrikakommission.
Der var store forventninger til, at Etiopien kunne være en af hovedmodtagerne af den ekstra u-landsbistand, som kommissionen anbefalede. Men kun under forudsætning af god regeringsførelse og respekt for demokrati og menneskerettigheder.
De samme forudsætninger gælder den gældseftergivelse, som finansministrene fra de "rige landes klub", den såkaldte G8, aftalte på netop det tidspunkt, da urolighederne brød løs i Etiopien.
Nu er der igen roligt, og alt virker normalt i hovedstaden Addis Abeba og i de store provinsbyer, hvor oppositionen får flest stemmer.
De etiopiske ngo’er, som regeringen forsøgte at holde ude under valget, har meldt sig på banen. Blandt andre siger CRDA, Christian Relief and Development Association, hvor Folkekirkens Nødhjælp og en række samarbejdspartnere er medlemmer, at der bør gennemføres en uafhængig undersøgelse af drabene og retsforfølgelse af de skyldige for at genoprette tilliden til det demokratiske system.
CRDA kritiserer også det forbud mod offentlige møder og demonstrationer, som premierminister Meles Zenawi udsendte, og man tilbyder sig som mæglere i en bestræbelse på at "begrænse de herskende tendenser til konfrontation" og finde fredelige løsninger.
"Det er nyt og godt at se ngo’erne turde gå ud i en spændt politisk situation og kritisere regeringen," siger Folkekirkens Nødhjælps landerepræsentant i Etiopien, Lars Jørgensen. "Det er et tegn på, at valget ikke kun har ført til en ny politisk situation i parlamentet, men også i civilsamfundet: Regeringen må nu leve med, at andre stemmer end dens egen vil høres i landet."
På mange måder er det derfor en potentielt god situation, landet befinder sig i, mener Lars Jørgensen.
"EPRDF må indse, at de skal eksistere i et demokrati og indrette sig derefter. De skal altså lære at vinde vælgerne for sig. Forhåbentlig vil de også vælge at indgå i et samarbejde med oppositionen."
Omvendt kan også oppositionen lære meget af valget.
"Oppositionen har vundet stemmer - og ikke så meget på grund af deres politikker, men fordi vælgerne har ønsket et alternativ," vurderer Lars Jørgensen.
"Ved at sidde i parlamentet kan de forhåbentlig over den næste periode skabe en mere demokratisk praksis."
Forudsætningen for den mere optimistiske analyse er, at Meles og EPRDF ikke lukker sig om sig selv og bruger deres magt til at udelukke oppositionen fra at tage del i magten.
Læs mere her: Afrika.