|
| Valgobservatør Søster Agathe Mafore vurderer, at flere kvinder end mænd har stemt ved hendes valgsted i Torit i det sydlige Sudan. |
Søster Agathe Mafore var observatør ved valgstedet i byen Torit i det sydlige Sudan under sidste uges folkeafstemning.
"Vi har set langt flere kvinder end mænd ved valgstedet – så på en måde kan man godt sige, at det er kvindernes stemme, der nu ligger i kassen,"
Flest kvindelige stemmeberettigede
|
| Davidica Ekay Graciano (venstre) og Dina Disan har ført kampagne for at få kvinder til at stemme. |
Hos 'Foreningen for Kvinde- og Ungdomsgrupper' har konsulent Dina Disan flere forklaringer på kvindernes høje valgdeltagelse.
"Vi har ikke tal på, hvor mange hhv. kvinder og mænd, der er registreret i vores område, men mange mener, at der er flest kvinder. Jeg tror nu forklaringen helt enkelt er, at borgerkrigen gik hårdest ud over kvinderne."
Lige bag hende skærer en plakat det ud i pap: "Kvinders stemme gør en forskel" står der, med tydelig hvid tekst på en knaldrød baggrund.
Davidica Ekay Graciano, som ankommer til kontoret i det samme, er hurtig til at forklare videre:
Opgør med borgerkrigens lidelser
"Kvinder led mere under borgerkrigen. Nogle er blevet voldtaget af et utal af mænd. Mange andre er blevet arresteret for at brygge og sælge alkohol nordpå, fordi det – selv om det er ulovligt og farligt – var den eneste måde, de kunne brødføde deres børn på, mens deres mænd enten var væk eller arbejdsløse."
"Kvinderne knoklede hele krigen. De sørgede for soldaterne, skaffede mad og stod for at tilberede den. De fødte deres børn og mistede dem ofte igen på grund af krigen. Og glem ikke, hvor mange kvinder, der har måttet give afkald på enhver mulighed for uddannelse."
"Det eneste, mændene ved, er hvordan man affyrer et gevær. De ved ikke andet," siger fru Graciano med et stort smil.
Stemmeret – og menneskeret
|
| Et uventet stort antal kvinder har gjort brug af deres stemmeret ved folkeafstemningen om det sydlige Sudans mulige uafhængighed. |
Ifølge Dina Disan og Davidica Graciano har mange kvinder set folkeafstemningen som deres første chance nogensinde til at have en mening om de store emner som fred og krig.
Og mange har ivrigt grebet det, de ser som en enestående chance for at skåne deres børn fra den lidelse, de selv har oplevet.
"Folkeafstemningen viser kvindernes betydning. Vi håber, at signalet vil være med til at ændre forholdet mellem mænd og kvinder i almindelighed i vores samfund – og at vi kvinder får mulighed for at få opfyldt flere af vores rettigheder," fortsætter Dina Disan.
Men udfordringerne for kvinderne i Sudan er stadig overvældende.
"Voldtægt, hustruvold, tidlige tvangsægteskaber og undertrykkende traditioner som fx at give sin datter væk som kompensation for mord.Det er stadig blodig realitet for mange kvinder i store dele af landet," forklarer Davidica Graciano.
Bevidstgørelsens stemme
|
| Joy Kwaje Eluzai er formand for Sydsudans Lovgivende Forsamling og har kæmpet for kvinders rettigheder i mange år. |
I sit store kontor opsummerer Joy Kwaje Eluzai fra Sydsudans Lovgivende Forsamling opsummerer 20 års kampagnearbejde for kvinders rettigheder.
"Måske er den vigtigste forandring den, der sker i kvinderne selv. I dag er kvinder repræsenteret alle vegne, og når de oplever diskrimination, vil mange af dem udfordre diskriminationen og kræve deres ligeret. Det er nyt – og måske den mest spændende forandring siden de tidligere 1990'ere."
Joy Kwaje blev leder af Sudans Kirkeråds Kvindeprogram i 1992. Fra 2005 stod hun i spidsen for den første Menneskerettighedskommission under den nye sydsudanesiske regering i Juba.
Hun blev valgt vedvalget i april 2010 og blev formand for den lovgivende forsamlings Afdeling for Information og Kultur.
Udvikling er kvindernes chance
Men selv om hun er nået helt til de air-conditionerede regeringskontorer er Joy Kwaje ivrig efter at understrege, at realiteterne for kvinder i landsbyerne er vidt forskellige fra det liv, uddannede kvinder i byerne lever.
"Kvinder på landet arbejder stadig fra morgen til aften dag ud og dag ind uden tid til sig selv og uden mulighed for at få den mindste skolegang. For disse kvinder er helt basal udvikling, som fx at få boret en brønd i nærheden af deres hjem, en kæmpe forandring. Det vil kunne give dem en smule tid til læseklasser eller små udviklingsaktiviteter.
Joy Kwaje tillader sig et øjebliks tænkepause, selv om hendes assistant diskret antyder, at starttidspunktet for næste kalenderaftale er overskredet.
"For at forstå, hvorfor så mange kvinder er kommet for at stemme ved folkeafstemningen, må man forstå, at for mange af os var det her ligesom det sidste skud i bøssen. Det skud, som ikke koster blod, men som endelig kan vinde friheden for os og for vores børn."
Igen tænker hun et par sekunder.
"Og når det er det sidste skud i bøssen – så gør man alt for ikke at ramme ved siden af!"
Tekst og foto: Nils Carstensen
Nils Carstensen dækker folkeafstemningen i det sydlige Sudan for ACT Alliance