sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Et ordentligt brag
Print
Kalemie blev mere sikkert at færdes i, da Folkekirkens Nødhjælp destruerede fem tons våben
02.05.2006 af Peter Høvring

Folkekirkens Nødhjælp destruerede sidst i april mere end fem tons forskellige eksplosiver i byen Kalemie i det østlige Congo.

Der var så meget sprængstof, at destruktionen måtte fordeles over flere omgange, da Folkekirkens Nødhjælps sprængstofeksperter i minerydningsprojektet påtog sig at bortsprænge lagre af eksplosiver, som den congolesiske hær havde opbevaret.

Sprængstofferne stammede fra forskellige væbnede grupper omkring byen Kalemie og var et led i at nedbringe risikoniveauet i den meget urolige del af Congo.

Som et led i en aftale om at afvæbne de forskellige grupper afleverede de i første omgang

  • dot 245 anti tank miner
  • dot 306 ueksploderede granater
  • dot 9 antipersonnel miner

Man forventer, at det kun er en begyndelse. Selv om den slags opgaver ikke er hverdagskost for et minerydningsprogram, er det vigtigt for befolkningens generelle sikkerhed, at våben og landminer bliver begrænset mest muligt.
Så som en del af den fredsskabende proces i området er det en vigtig opgave.

Myndighederne kunne sådan set godt selv have påtaget sig opgaven, men da Folkekirkens Nødhjælp siden oktober 2005 har arbejdet med minerydning og bortskaffelse af eksplosiver, er det her, den egentlige ekspertise befinder sig. Og derfor henvendte myndighederne sig til Folkekirkens Nødhjælp.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne