© Stjerneklar
|
| Hvorhen nu, Kenya? Urolighederne efter præsidentvalgt i december 2007 har været voldsommere end tidligere og har efterladt civilbefolkningen i stor nød. Landets rigdomme er meget skævt fordelt, og det er det egentlige problem bag ved 'den etniske vold', som hærger landet i øjeblikket. |
Jacob Ogodo, der er 24 og bor i Mathare, så sin nabo gå amok i vold efter valget.
“Det har været en forfærdelig oplevelse for os unge. Vi har aldrig oplevet lignende,” siger Ogodo.
Ogodo beskriver de vanskeligheder, han og andre indbyggere har haft med at købe mad, og om hvordan huse er blev brændt ned efter at være blevet plyndret for alle værdier. “Kvinder og børn er uskyldige og lider,” siger han.
Da Ogodo og nogle andre unge mænd mødtes på en rolig dag et par uger efter valget, talte de om det pres, de blev udsat for, for at de skulle deltage i volden. De er medlemmer af en fælles arbejdsgruppe, der prøver at fremme selvstændiggørelse. Ogodo sagde, at han modstod presset og opfordrede de andre til at gøre det samme.
“Jeg rådede dem til ikke at tage del i plyndringerne,” sagde han.
Vold giver store psykologiske problemer
Arbejdsgruppen koordineres af GROOTS Kenya, en af de lokale partnere, der er medlem af ACT, Kirkernes Internationale Nødhjælp.
| Øjenvidne |
|---|
| Ushahidi, en ken-yansk hjemmeside, overvåger løbende de voldelige overgreb. |
De prøver, ud over at opfylde de umiddelbare fysiske behov, som folk, der er fanget i krisen, har, at finde forskellige metoder til at arbejde med andre medlemsgrupper af GROOTS Kenya i Mathare for at afhjælpe nogle af de psykologiske og social problemer, der er opstået som konsekvens af volden.
Ogodo har en lille butik i en af Mathare’s forretningsgader, hvor han sælger batterier, taletidskort og CDere.
Butikken slap for hærværk, men mange af de andre, der også slap heldigt, har haft lukket deres forretninger af frygt for fortsatte plyndringer.
Ogodo besluttede at holde sin forretning åben, da han håbede, at situationen snart ville blive bedre. Men antallet af folk, der er ude og handle, er dalet betydeligt i løbet af ugen, bemærker Ogodo.
Frygt for fremtiden
Der er en blanding af smerte og optimisme i Ogodos stemme, når han taler om sit nabolag og sit land, der er ved at blive revet fra hinanden, men han håber, at det kan blive forenet igen.
“Vi burde leve sammen som naboer,” siger han, og tilføjer at det er endnu mere påkrævet netop nu i disse krisetider, hvor naboer burde deles om basisfødevarer som salt og the, som der er mangel på.
Ca. 77 procent af Kenyas befolkning på 37 millioner er under 29 år gamle. Folk som Ogodo, som er unge deltagere i Kenyas demokrati, er forvirrede over valgstridighederne og det efterfølgende kaos, og de frygter, hvad der vil ske med deres land.
Alligevel ser Ogodo de unge mennesker som en del af løsningen på landets krise og han bevarer håbet og troen på sit land ved at leve derefter. Han siger, “Jeg forsøger at prædike fred. Vi er dog stadig brødre, vi er stadig søstre, vi er stadig naboer.”
Stephen H. Padre er freelance journalist. Han arbejder i Nairobi i Kenya og skriver for ACT.
Folkekirkens Nødhjælp er med i ACT, Kirkernes Internationale Nødhjælp (Action by Churches Together), som er en global alliance af kirker og lignende organisationer, der arbejder for at redde liv og hjælpe samfund i nød over hele verden.