85 procent af Etiopiens 77 millioner indbyggere bor på landet og er afhængige af små landbrug for at skaffe føden.
Mange steder har en almindelig familie kun en mark på en halv hektar eller mindre - og andre har mistet deres jord og lever som daglejere.
Omkring 7,5 millioner kan kun brødføde sig selv en del af året - måske seks eller otte af årets tolv måneder - og de er placeret på regeringens såkaldte sikkerhedsnet og får udleveret fødevarer, som kan holde dem i live i de øvrige måneder.
Årets gode høst ændrer ikke ved det forhold: disse familier har igen i år - og hvert eneste år - behov for den bistand for at overleve.
Ramt af klima
Men udover familierne på sikkerhedsnettet er der hvert år hundredetusinder eller millioner, som rammes ekstraordinært af klimatiske forhold.
Sidste år ramtes millioner i Etiopien (og i de andre lande på Afrikas Horn) af tørke, mens andre 700.000 led under voldsomme oversvømmelser. På et rigtig dårligt år kan måske fem-ti millioner have behov for fødevarebistand.
Når det hele lægges sammen, så kan antallet af mennesker på sikkerhedsnettet og på ekstraordinær fødevarebistand nå op på 12-13 millioner - sådan var det for eksempel i 2003.
Den gode høst i år betyder, at dette sidste tal vil være væsentligt lavere, end man længe har set.
Politiske hensyn
Regeringen mener, at kun 1,4 millioner vil have behov for ekstraordinære uddelinger af mad. Af dem bor langt de fleste i den tørre Somali region - Ogaden-ørkenen - og er nomader. De er både ramt af de klimatiske forhold og af politiske hensyn.
De folk, der bor i den østligste del af Etiopien, er etniske somaliere, og de har aldrig ligget på toppen af den etiopiske regerings prioritetsliste. Regeringen har sin støtte i det nordlige Etiopien - i Tigray-regionen - og der er et historisk modsætningsforhold mellem de tigrinya-talende tigrayanere og somalierne.
Det er næppe blevet bedret af den etiopiske hærs indtrængen i nabolandet Somalia for et par måneder siden.
Genopbygger reserver
I andre dele af Etiopien kan befolkningen se frem til et år uden sult - et år, hvor det vil være muligt at genopbygge nogle af de reserver, der er gået tabt i de seneste år.
Når der et år er fødevaremangel, så rækker følgerne ind i de efterfølgende år: fattige familier har måttet sælge deres ejendele og måske endda spise deres såsæd. De har trukket deres børn ud af skolen, så de kan arbejde, og måske er manden rejst til byen for at finde et job.
Fødevaremangel fører derfor til et underskud på mange områder, som det kan tage år at indhente.
Også for Folkekirkens Nødhjælp og de andre bistandsorganisationer, som arbejder i Etiopien, er det tid til at udnytte de gode forhold i år til at forberede sig til de næste år.
Regnen, som er kommet på det rigtige tidspunkt i år, kan svigte igen. Vores opgave er derfor at gøre de etiopiske bønder mindre afhængige af klimaet ved at sikre, at de har andre indtægtskilder og adgang til markeder, hvor de kan købe korn, når høsten svigter.
