Familien Usege flygtede fra deres hjem i 2003. Dengang havde parret fem børn. De flygtede, fordi LRA hærgede i området. Oprørshæren brændte husene af i landsbyerne og overfaldt folk med pangaer og våben.
|
| Familien Usege. Moderen døde i barselssengen, da hun fødte sit syvende barn |
Esthers familie klarede sig godt i landsbyen i Obalanga, indtil overfaldene fra LRA begyndte. Familien havde marker, fire køer, en tyr, en plov og nogle geder. Men under overgrebene fra LRA, stjal oprørssoldaterne familiens geder og spiste dem.
Kun familien og cyklen blev reddet
Den dag LRA slog til i familien Useges landsby, måtte familien forlade deres hjem over hals og hoved. LRA satte ild til husene. Lawrence Usege fortæller, at han slet ikke nåede at tænke på, om han kunne bringe nogle af familiens ejendele med sig. Tanken om, at flugten den dag skulle resultere i mange år i en flygtningelejr, var slet ikke faldet ham ind. Han sørgede blot for at holde samling på kone og børn.
Familien havde en cykel, som det lykkedes dem at få med, da de flygtede. Men børnene var små, og forældrene måtte bære de mindste for at komme hurtigt nok af sted. Først løb de – som alle naboer fra landsbyen og andre landsbyer – til Obalanga Centre (der er centrum for blandt andet lokale myndigheder) og derfra videre til Soroti – hovedbyen på egnen. I udkanten af Soroti blev lejren for internt fordrevne bygget op. Det er 50 kilometer fra deres hjem.
Hjælp og husly i lejren for internt fordrevne
Da de kom til lejren, fik de nødhjælp – mad (blandt andet bønner), tæpper, myggenet. Og Lawrence lavede mursten af mudder og fik bygget en hytte til familien. Uheldigvis brændte huset ned efter nogle år, fordi en glød fra bålstedet i hytten antændte stråtaget. Det var Esthers bror, der var i gang med at koge kartofler, da gløden sprang.
Familien fik bygget sig et nyt hus.
Esthers mor dør i barselssengen
Lawrence er alene med børnene, fordi Esthers mor døde i barselsseng, da hun fødte sit syvende barn. Det nyfødte barn døde også.
Lawrences kone var gået i fødsel i huset i lejren, men fødselshjælperne vurderede, at hun blødte alt for meget. Derfor blev hun kl. 20 om aftenen fragtet til hospitalet for at føde. Næste morgen kl. 10 døde hun.
Efterfølgende var det Lawrences ønske, at hans kone skulle begraves hjemme på deres hjemegn Obalanga. Naboer og venner i flygtningelejren skillingede sammen, så han havde penge til det praktiske. Han lånte en bil og samlede penge til benzinen. Og så fragtede han sin kone hjem.