FN’s udviklings-program, UNDP, lancerede for nyligt ’Human Development Report 2006’ som peger på, at der er nok med vand i verden, men at adgangen hertil begrænses for fattige mennesker på grund af ulige magtforhold og økonomiske og sociale faktorer.
Her kan danske virksomheder gøre en forskel.
Et studie om danske investeringer i Indien (3,16 MB)viste, at der kun var et fåtal virksomheder, som havde overvejet effekten af deres investeringer på den lokale adgang til vand.
Selv om der selvfølgelig er stor forskel på vandforbruget ved investeringer i f.eks. softwareproduktion og landbrug, er det vigtigt, at virksomhederne overvejer de totale effekter af deres investeringer, således at de kan være med til at støtte en positiv udvikling for lokalsamfundet.
Både mængden af vand som bliver brugt og kvaliteten af eventuelt spildudslip, er her afgørende.
UNDP’s rapport konkluderer, at 1,1 milliarder mennesker lever uden adgang til rent vand.
Manglen på rent vand fører til sygdomme, mangel på mad og i sidste ende øget fattigdom.
Det 7. mål i 2015 målene handler om at halvere antallet mennesker, som lever uden rent drikkevand. Hvis opfyldelsen at dette mål skal være realistisk, er internationale partnerskaber nødvendige, og i disse partnerskaber har erhvervslivet og industrierne en nødvendig rolle og en del af ansvaret.
