|
| "Jeg vil kæmpe til sidste blodsdråbe. Jeg vil ikke lade disse forbrydere overtage min fars og bedstefars jord," fortæller Damodar |
"Jeg kommer fra landsbyen Baroli Dhau i Bharatpur-distriktet i Rajasthan. Min far havde fire bighas (2,5 bighas er en hektar, red.) jord i landsbyen, men det var ikke altid muligt for os at dyrke denne jord. Ofte blev hele vores familie nødt til at arbejde i andre folks marker, og på grund af tørken i Rajasthan blev mange af os også tvunget til at tage endnu længere væk ind til byggepladser i de større byer og arbejde der som daglejere," fortæller Damodar.
For fire-fem år siden besatte nogle højkaster Gujjars Damodars jord og byggede et fundament til et hus. Damodar henvendte sig på politistationen for at anmelde det, men sagen blev ikke engang registreret. Så kom han i kontakt med Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere Center for Dalit Rights (CDR), der rådgav ham om bestemmelserne i De Kasteløses Lov (Scheduled Tribes Act). CDR henviste også Damodar til en advokat.
At kæmpe imod kastesystemet
"Jeg rejste hele vejen til byretten, og endelig blev min sag registreret. Der blev afsagt en dom til min fordel og nedlagt forbud mod opførelsen af et hus på min jord," siger Damodar.
Mere end 2.000 bighas jord nær Damodars landsby tilhører dalitter, som er fanget på denne måde. Gujjars-kasten har stor magt, og de er trængt ind på mange uskyldige menneskers land.
"I 2006 blev jeg slået brutalt ned, da jeg for første gang forsøgte at anmelde en sag. Men min kamp endte ikke med forbuddet, eftersom myndighederne ikke ligefrem arbejder for de fattige. Selvom der blev nedlagt et forbud, og de indtrængende blev fjernet, udstedte funktionærerne ikke nogen dokumenter, der beviste min ret til min jord. Jeg henvendte mig til mange mennesker på mange niveauer i det bureaukratiske hierarki i min efterfølgende kamp for retfærdighed," fortæller Damodar.
Solgte jord for at få råd til at kæmpe for sin sag
I oktober 2007 fik Damodar endelig officiel juridisk ret til sin jord. Men de øvre kaster planlagde alligevel at tage den fra ham igen. Denne gang tog myndighederne dog sagen alvorligt. Damodar havde på dette tidspunkt taget mange runder på højere niveau og var bevidst om sine rettigheder takket være Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner CDR.
Situationen i dag er, at der indgivet anklager mod fem af de indtrængende, og Damodars sag er fortsat under behandling. Han har stadig ikke noget egentligt bevis på sin egen jord til trods for, at han vandt sagen i første omgang.
"Jeg har solgt 1½ bigha jord for at få råd til at kæmpe for denne sag, som hidtil har kostet mig 1,5 lakhs/150.000 rupees. Men jeg har ingen venner i mit samfund, selv om der er bor 90 dalitter i landsbyen. Alle er bange for mig, selv de øvre kaster, fordi de ved, jeg vil ikke tøve med at gå til retten," fortæller Damodar.
Frygtløs pga. loven
I dag har Damodar styrke til at tage kampen op på grund af De Kasteløses Lov, der sikrer beskyttelse af det voldelige og forfordelte samfund i Indien. Denne lov har gjort ham frygtløs.
"Hvorfor skulle jeg være bange for dem? Hvorfor skulle jeg være afhængig af dem? Jeg har to børn, som jeg værdsætter højt, men jeg er ikke bange for at sætte mit liv på spil for min værdighed," siger Damodar og fortsætter:
"Det giver mig megen styrke og glæde, når folk henvender sig til mig for at få hjælp og vejledning, når deres rettigheder er blevet krænket. Det er på tide, at vi dalitter stå fast og kræver, hvad der retmæssigt er vores."
Af Priyanka Mukherjee, informationsmedarbejder, Folkekirkens Nødhjælp, New Delhi, Indien