|
| Da deres telt faldt sammen under vægten af et tydkt lag sne, besluttede familien Hussain at flytte til en teltlejr. |
Familien Hussain kryber sammen i telt nummer 71 i Kashtera lejren nær Balakot for at holde varmen. Arshad Hussain, hans to koner, Saeeda og Farzana, hans femårige søn Hassnain og hans 14 måneder gamle datter Rimshah Bibi, har boet i lejren i en uge.
Familiens hus i Kaghan dalen blev knust i det voldsomme jordskælv som ramte grænseområdet mellem Pakistan og Indien den 8. oktober 2005. Da deres midlertidige telt faldt sammen under vægten af et tykt lag sne, besluttede de at søge tilflugt i teltlejren.
Det er den anden vinter, beboerne i jordskælvsområdet står overfor siden katastrofen. Flere end tre millioner mennesker blev gjort hjemløse.
Ingen varig bolig
Mens mange brugte sommermånederne i 2006 til at genopbygge deres huse eller bygge nye, er hundredtusinder overlevende som familien Hussain stadig uden varig bolig og skal forsøge endnu en gang at klare den barske vinter.
Familiens ejendele – nogle tæpper, lidt tøj, nogle gryder og pander og et gasapparat – er stuvet sammen i et hjørne af teltet.
”Sneen blokerede vejene, og der var intet at spise,” siger Saeeda. ”Vi ønskede ikke at flytte, men vi havde ikke noget valg.”
Nødhjælp fra første færd
Da familien Hussain og andre familier ankom til lejren, forsynede CWS dem med en fødevarepakke bestående af mel, ris, linser, madolie, sukker, te, salt, tændstikker og sæbe.
|
| CWS har med blandt andet penge fra Folkekirkens Nødhjælp skaffet nødhjælp til mange af de overlevende fra jordskælvet. At det også var nødvendigt at hjælpe folk gennem den anden vinter i telt, var ikke noget, som var meningen fra starten. Men genopbygningen har trukket ud - mange huse skal genopføres nye steder. |
Ud over at uddele fødevarepakker, arbejder CWS-ACT også med andre aktiviteter i lejren.
De 198 telte, som blev leveret af en anden nødhjælpsorganisation, blev beboet i løbet af få dage efter lejren blev åbnet.
Lejrens ledelse bad CWS-ACT om at skaffe 200 telte og fødevarepakker til de nyankomne. Lejrens nuværende beboere, hvoraf nogle bor i telte, som er blevet utætte, får tildelt ekstra plastic presenning.
CWS-ACT har også etableret et sundhedsteam på fem, der yder basal sundhedstjeneste og er ansvarlig for vand og sanitet, inklusiv vandhaner, latriner, vaske- og bruserum, samt affaldshåndtering i lejren.
Uddannelse og træning
Lige fra de første dage efter jordskælvet, har CWS med bidrag fra mange andre ACT-medlemmer, hjulpet de overlevende med husly og mad.
Men CWS-ACT har også hjulpet de overlevende ved at give praktisk træning til unge mænd for at de kan skaffe sig en indkomst og således sørge for sig selv og deres familier.
Håndværkerskoler
I jordskælvsområdet har CSC-ACT etableret tre centre for uddannelse i bygningshåndværk. I de seneste seks måneder er 434 unge mænd blevet uddannet til murere, elektrikere, blikkenslagere, svejsere og snedkere. Efter kurset modtager de et regeringsanerkendt diplom og en værkstøjkasse.
|
| Abdul Azeem er en af de unge mænd, som med stor entusiasme lærer et håndværk, så han kan være med til at genopbygge sit land. |
Under opsyn af sin lærer, trækker Abdul Azeem, en af de uddannede fra træningscenteret, i et grønt plastic reb for at hejse nogle metalstænger på plads, som skal danne skelettet til taget på en ny skole i et fjerntliggende område i Pakistans Nordvest Grænseprovins.
Den uddannelse, som 14 unge mænd har fået ved CWS-ACT centrene, skal stå sin prøve. En anden kirkelig organisation har bedt dem om at demonstrere deres nye færdigheder ved at bygge en halv-permanent skole på én dag. Hvis de klarer det, vil de få en kontrakt på at bygge mindst ti midlertidige og 40 permanente skoler i den fjerntliggende Kund Valley. En permanent skole kan modtage op til 160 elever.
Hellere håndværker end taxachauffør
Mændene bygger efter en jordskælvssikker model, som er godkendt af de pakistanske myndigheder. Oven i købet bliver trævæggene isolerede, så bygningerne kan bruges om vinteren i de højtbeliggende landsbyer.
Abdul er i trediverne og fra Bairkond. Han arbejder lige nu som taxachauffør på deltid. Han håber, at han og hans byggekolleger klarer at få kontrakten på skolebyggeriet.
”Jeg kører taxi, fordi jeg er nødt til det og fordi jeg ikke havde lært andet, men det er ikke mit ønskejob. Nu har jeg lært et håndværk jeg kan lide, og hvor jeg kan dygtiggøre mig. Jeg ved, at jeg er god til det, og jeg håber at blive tilsynsførende en dag,” siger han.
”Jeg ville blive meget stolt over at kunne være med i genopbygningen af de jordskælvsramte områder,” fortsætter Abdul, hvis hus blev beskadiget. ”Det er drivkraften bag mit arbejde. Jeg vil bygge jordskælvs-sikre huse, så alt ikke bliver ødelagt igen.”
|
| Når de unge mænd er færdige med deres uddannelse, kommer de til at bistå med genopbygningen af mindst ti midlertidige og 40 permanente skoler i den fjerntliggende Kund Valley |
Hjælper med til at genopbygge
Abduls holdkammerat, 18-årige Arshad, var mindre heldig. Han mistede sin mor, som var i Balakoth da katastrofen ramte.
Han føler sig meget ansvarlig for sin familie og ønsker at bidrage til husholdningen.
”Jeg gik ud af skolen, fordi jeg fik dårlige karakterer, og derefter arbejdede jeg i min brors forretning. Jeg er heldig at få mulighed for at få en snedkeruddannelse. Jeg håber, jeg kan tjene gode penge nu. To af mine brødre har arbejde, men de er gift og har deres egne familier at tage sig af. En anden bror er lam. Med min løn kan jeg hjælpe min familie med penge til mad og tøj,” forklarer Arshad.
Han håber at kunne arbejde som snedker på fuld tid fremover. ”Jeg kan lide arbejdet, og jeg kan være med til at genopbygge huse der blev beskadiget eller ødelagt.”
CWS-ACT vil på sine centre i Masehra og Battagram i Nordvest Grænseprovinsen uddanne 1.800 unge overlevende fra jordskælvsramte familier og forsyne dem med værktøj.
Skrevet af flere kommunikationsmedarbejdere i Church World Service Pakistan/Afghanistan (CWS)