|
| Fiza Ibrahim Mohammad flygtede fra Janjaweed. Nu er hun og hendes datter i sikkerhed i Derieq-lejren for internt fordrevne. |
Fiza Ahmad Ibrahim Mohammad sidder med sin lille baby Omnia på skødet.
Hun skiftevis hopper med det svedende barn og lader hende sutte på en flad brystlap.
Fizas smil lyser op, når hun taler om det 10 måneders træningskursus, hun deltager i. Kurset ledes af SudanAid (en partner i ACT, Action by Churches Together).
Når kurset er færdigt, er hun skrædder og i stand til at tjene penge eller i det mindste at reparere sit eget, sine 5 børns og sin mands tøj helt gratis.
Hun er en stolt 28-årig kvinde. Og hvorfor skulle hun ikke være det?
Undslap om natten
For 5 år siden flygtede hun med sin familie fra Janjaweed, unge mænd der kom på hesteryg, kameler eller til fods for at dræbe hende og hendes familie.
De undslap alle om natten, men hendes yngre broder blev dræbt.
Janjaweed beholdt hans døde krop som gidsel.
Familien forsøgte i tre dage at få hans lig tilbage. De ønskede at give ham en rigtig begravelse.
Endelig fik de hans krop tilbage og begravede ham på flugten fra morderne. Den nats rædsler lurer hele tiden bag Fizas smil.
Trygt tilflugtssted for 22.000 internt fordrevne
Men i Derieq-lejren i Darfur kan Fiza sende to af sine fem børn på en børneskole for piger.
Skolen er solidt bygget af cementblokke malet i en dyb rød farve.
Der løber et hegn rundt skolen og pigerne går ind ad lågen foran.
Skiltet, der fortæller om støtte fra SudanAid, er klart læseligt og malet, så det kan modstå sandstorme og den ubønhørlige sols barske stråler.
Skolen er også et trygt tilflugtssted.
Katastrofechef Lisa Henry