|
|
Den ny frihandelsaftale mellem USA og Mellemamerika - CAFTA - ventes at komme til afstemning i den amerikanske kongres over sommeren.
En godkendelse af frihandelsaftalen er blevet forsinket i USA på grund af et omfattende lobbyarbejde fra blandt andre fagforeninger og
ervhervsvirksomheder inden for tekstil- og sukkerindustrien, som er imod aftalen.
I Mellemamerika frygter mange af civilsamfundets organisationer, at frihandelsaftalen vil få ødelæggende konsekvenser for småbønderne.
"De fattige vil kun blive endnu fattigere. At konkurrere mod USA er som at slippe en tiger løs mod en lænket ko."
Sådan siger Carlos Melara fra landbrugsudviklingsorganisationen OCDIH, som er en af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere i Honduras.
| CAFTA - i hovedpunkter |
|
|---|---|
| Frihandelsaftalen er mellem USA, Honduras, Guatemala og El Salvador (Costa Rica, Nicaragua og Den Dominikanske Republik på sigt - DR-CAFTA). Aftalen gavner især amerikansk eksport af fjerkræ, svinekød, ris, majs og mælkeprodukter. Det er alle strategisk vigtige produkter for de mellemamerikanske småbønder. For de fleste produkter fjernes tarifferne med øjeblikkelig virkning. Resten udfases over en årrække på 5-20 år. Enkelte sårbare landbrugsprodukter undtages for afgiftsfritagelse: USA har fået undtaget sukker, Costa Rica får undtaget kartofler og løg, mens hvid majs undtages for resten af de mellemamerikanske lande. Ratificeringen i USA er blevet forsinket på grund af et omfattende lobbyarbejde fra blandt andet fagforeninger inden for tekstil- og sukkerindustrien, som er imod aftalen.
Indtil videre har El Salvador, Guatemala og Honduras ratificeret frihandelsaftalen, CAFTA. |
Ifølge modstanderne af CAFTA vil åbningen af markederne true tusindvis af fattige småbønder på deres levebrød, fordi de ikke kan klare sig i konkurrencen mod en amerikansk landbrugssektor, der modtager enorme summer i landbrugsstøtte hvert år.
I 2003 fik amerikanske bønder 17,4 milliarder dollars i støtte. Det er mere end de fleste mellemamerikanske landes bruttonationalprodukt. Støtten blev især givet til storbønder og eksportfirmaer. Landbrugsstøtten gør, at amerikanske producenter kan sælge deres landbrugsprodukter i Mellemamerika til kunstigt lave priser. I 2003 eksporterede USA således ris til Mellemamerika,
som blev solgt til 18-20 procent under produktionsomkostningerne.
Landbruget har en enorm økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning i Mellemamerika, hvor 60 procent af befolkningen bor i landområderne.
De fleste småbønder på landet holder sulten fra døren ved at dyrke basale fødevarer som majs, ris og bønner til eget forbrug og småsalg på det lokale marked.
Det sociale forskningsinstitut AVANCSO, som er Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner i Guatemala, mener, at produktionen vil gå drastisk ned, når frihandelsaftalen træder i kraft.
På grund af den ulige konkurrence vil de fleste småbønder ikke kunne sælge deres varer på markedet, og de vil miste den indtægt, som kunne gøre dem i stand til at købe varer importeret fra udlandet.
Verdensbanken har i en foreløbig rapport vurderet muligheder og begrænsninger ved CAFTA for de mellemamerikanske bønder.
Rapporten tager et positivt men forsigtigt udgangspunkt. Frihandelsaftalen giver de mellemamerikanske lande en stor mulighed for at skabe økonomisk vækst, men det påpeges samtidig,
at aftalen ikke i sig selv vil bringe udvikling med sig.
Udviklingen afhænger af, om regeringerne investerer i infrastruktur, uddannelse, teknisk rådgivning og støtte til blandt andet de små landmænd, som er nogle af de mest udsatte.
Men civilsamfundets organisationer har ikke mange forhåbninger om, at staten pludselig vil sætte ind med støtte til de små landmænd.
"Regeringen er ligeglad med de fattige", siger Wilmer Aranda fra OCDIH.