|
| Kenneth i gang med at arrangere en leg i et af Bishkeks slumområder. |
16-årige Kenneth Borup befinder sig i en fugtig kælder i et gammelt, faldefærdigt sovjetisk betonbyggeri i hovedstaden Bishkek, i nærheden af området Osh Bazar. Der stinker forfærdeligt af lort og bræk i den lange kældergang. Der er døre, som består af en rådden træramme med nogle stofrester indeni, og bag dørene lever der mennesker.
Sammen med sin lærer, en socialarbejder og nogle andre efterskoleelever bliver de vist ind i et rum på cirka 15 m2. Der er en kakkelovn og et bord, lidt længere inde en forhøjning, belagt med et fugtigt tæppe som engang har været rødt. Gulvet er sort af mudder og skidt. Her lever en mor og en søn. Moderen er fuld, men har indvilliget i at snakke med efterskoleeleverne alligevel.
”Pludselig begynder hun at skrige af sin søn,” fortæller Kenneth Borup. ”Vores tolk holdt op med at oversætte og stod bare og stirrede chokeret ud i luften. Jeg turde ikke sige noget eller se på kvinden, som skreg. Hendes søn var utrolig rolig og virkede som en god dreng. Han stod med armene bag ryggen og holdt sig i baggrunden.”
| Global Iværksætter |
|---|
| Læs om flere unge globale iværksætteres oplevelser i Ladakh og i Kirgistans hovedstad Bishkek i foråret 2011. |
Tolken fortæller, at moderen råber ad sønnen, fordi han går i skole og derfor kun tænker på sig selv og ikke er der for hende. Diskussionen bliver så heftig, at eleverne er nødt til at forlade kælderen i al hast.
”Det var vildt at opleve de uværdige forhold, den dreng skal leve under. Det gjorde et kæmpe indtryk på mig, og jeg har tænkt meget over vores eget forhold til alkohol herhjemme,” fortæller Kenneth Borup.
”Happy days”
Rejsen til Kirgistan er et samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og en del af Rønde Efterskoles nye linjefag Global Iværksætter – et fag, der målrettet arbejder på at styrke elevernes bevidsthed om humanitært arbejde og kulturmødet.
Her boede og arbejdede de unge i hovedstaden Bishkek, som ligger i den nordlige del af landet. Nærmere betegnet på Centre for Protection of Children – et center for gadebørn i alderen 6 til 16 år.
Med centeret som udgangspunkt serverede de mad for 200 gadebørn på byens basarer, igangsatte lege, undervisning og aktiviteter samt socialt og håndværksmæssigt arbejde i nogle af byens mange slumkvarterer. Alle 23 elever har betalt godt fire tusind kroner oveni efterskoleopholdet for at blive en del af projektet.
”Det har betydet meget for mig at støtte dem, der intet har. Jeg giver så forholdsvis lidt, og de får så meget. Samtidig er det vigtigt at se, hvad det er, vi støtter,” siger Kenneth Borup, der er ret sikker på, det ikke er sidste gang, han skal ud at opleve verden.
”Det har især været positivt at arbejde med børnene på børnehjemmet. De knyttede sig meget til os, og vi græd alle, da vi skulle rejse hjem. De kaldte vores tid dernede for Happy days og var altid glade.Derfor føler jeg, at vi har gjort en forskel. Både med de penge, de skal købe mad for, men også fordi de gennem os har fået et glimt af verden. Men jeg kan godt tænke tilbage på det og tænke, hvorfor har jeg ikke gjort endnu mere?”
70.000 kroner til Kirgistans gadebørn
Eleverne har forberedt sig på rejsen ved at arbejde med dannelse, teambuilding, socialt arbejde, historie, kultur, samfundsforhold og ikke mindst fundraising, hvor eleverne havde forskellige udvalg og selv havde ansvar for at afvikle projekter. Det være sig alt fra indsamling af flasker og sliksalg til store arrangementer.
”Jeg var med til at arrangere en bedsteforældredag på skolen, hvor vi inviterede til bingospil og havde skaffet en masse sponsorpræmier,” fortæller Kenneth Borup. ”Det lykkedes os at indsamle godt 70.000 kroner, som nu gør godt Kirgistan.”
Eleverne har selv valgt, hvad pengene skulle gå til, og derfor har de opført en legeplads for 10.000 kroner. Resten er gået til børnehjemsdrift, og her anslår man, at pengene fra efterskolen dækker en tredjedel af de samlede årlige udgifter ved at drive børnehjemmet.
For efterskoleleder Birthe Diederich er netop denne måde at arbejde på vigtig.
”De unge lærer noget ved arbejdsformen. Det er en stor tilfredsstillelse at opbygge noget og gennemføre et arrangement, som de selv har fået ideen til og stået for udførelsen af. Og samtidig håber jeg, de får udvidet følelse af social ansvarlighed. At de forstår, at dine muligheder i verden i høj grad afhænger af, hvor du tilfældigvis er født, og at vi derfor har ansvar for hinanden,” fortæller hun.
Værdierne vigtige for de unge
Tanken om globalt iværksætteri og social ansvarlighed er kerneområder på Rønde Efterskole, og det skal det blive ved med. I så høj grad, at skolen nu fremover vil dedikere flere timer til projektet.
”Det er vigtigt at have tid til at arbejde med at lære sig selv og sine egne holdninger at kende, så man kan møde andre mennesker med åbent sind og nysgerrighed,” fortæller efterskolelærer Tanja Refsing.
”De skal kende andres og egne ressourcer, så de formår at udnytte alle kompetencer optimalt, når de bliver udfordret på den måde, som man gør det i arbejdet med de socialt udstødte. De unge lærer at arbejde projektorienteret, hvilket er en kæmpestor styrke i deres fremtidige liv. Global Iværksætter er et linjefag, der stiller store krav til eleven – til gengæld får de deres livs oplevelse.”
For efterskoleleder Birthe Diederich er det vigtigt, at elevens opfattelse af verden får sig en rystetur.
Og det er ikke så svært, for generelt er de unge meget socialt bevidste. ”Vi hører så tit, at de unge har nok i sig selv, men det er slet ikke den opfattelse, vi har. Fællesskabsværdierne er vigtige for dem, og de har arbejdet hårdt for at rejse penge til projektet,” siger Birthe Diederich.