sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

En ond cirkel af sårbarhed
Print
En ny rapport fra Folkekirkens Nødhjælp viser, at antallet af børn – især i Afrika syd for Sahara - som vil miste deres forældre til AIDS-epidemien vil nå et katastrofalt omfang i 2010, hvis ikke den onde cirkel af sårbarhed brydes.
27.02.2008
© Klaus Holsting

I 2010 skønnes det at over 20 millioner børn under 18 vil have mistet en eller begge deres forældre til AIDS. I 2005 var det samme tal 15 millioner børn, så stigningen er katastrofal. Det er en tragedie af ufattelige dimensioner, og det sætter familier og lokale strukturer under alvorligt pres.

Det fremgår af rapporten ”A Vicious Circle of Vulnerability - Orphans, Vulnerable Children and Youth in relation to HIV and AIDS”, som Folkekirkens Nødhjælp har udarbejdet I forbindelse med den forestående sogneindsamling søndag den 2. marts, hvor de indsamlede penge netop skal gå til at støtte sårbare børn.

Fakta

• Mere end halvdelen af alle nye smittetilfælde findes blandt børn og unge
• I de værst ramte lande er AIDS nu den største enkeltårsag til dødsfald blandt børn under 5 år
• Unge kvinder og piger er den hårdest ramte gruppe, hvilket i alarmerende grad viser sig idet sydlige Afrika.
• Kun 3-5 procent af de forældreløse børn modtager støtte fra deres egen stat

Situationen er særligt alvorlig i Afrika. Havde det ikke været for HIV/AIDS ville antallet af forældreløse børn i det sydlige Afrika være faldende.

I stedet forventes antallet af børn i det sydlige Afrika, der har mistet begge deres forældre at stige til 8 millioner i 2010. Mere end 1½ gang Danmarks befolkning.

Rapporten dokumenterer også, at børn og unge er den gruppe, der proportionelt er hårdest ramt af AIDS epidemien.

Den onde cirkel kan brydes

Der er brug for en styrket indsats både internationalt, nationalt og i forhold til lokalsamfund i de lande, hvor aidsepidemien rammer hårdest, hvis den onde cirkel af sårbarhed skal brydes, siger rapporten, der kommer med disse opfordringer:

  • dot Regeringer skal leve op til deres ansvar, så de sårbare børn og unge kan beskyttes bedre gennem øgede økonomiske ressourcer, lovgivning, koordinering og åbenhed.
  • dot Der er brug for støtte til familier og lokalsamfund ved blandt andet at styrke familiernes og lokalsamfundenes kapacitet til at beskytte og drage omsorg for forældreløse og sårbare børn og være varsom med kortsigtede løsninger for enkeltstående børn, da dette kan bidrage til udstødningen af samfundet.
  • dot Der er stærkt brug for at styrke ligestilling gennem mekanismer, der fremmer lighed mellem kønnene på nationalt niveau og styrke unge kvinder og mænd til at blive rollemodeller for andre unge.
  • dot Og så er der ikke mindst hårdt brug for at styrke skolegang: At øge andelen af unge, specielt teenagepigers, indskrivning i og tilknytning til skolen og styrke skolernes kapacitet til at håndtere HIV/AIDS epidemien.

Rapporten ”A Vicious Circle of Vulnerability - Orphans, Vulnerable Children and Youth in relation to HIV and AIDS”. er lavet af Folkekirkens Nødhjælps to aids-rådgivere, Martin Rosenkilde Pedersen og Elsebeth Gravgaard.

Download rapporten og det danske resume her


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne