En gruppe på 100 marginaliserede kvinder blev i sommer udvalgt til at deltage i et gedeavlsprojekt, der skal sikre bæredygtigt levebrød. De kommer alle fra et område i Etiopien, der har lidt under tørken de sidste seks år.
Modtagerne lever i landområdet nær byen Bulbula, 200 kilometer syd for hovedstaden Addis Ababa.
Mange af dem står alene med ansvaret for husholdningen, enten fordi deres mand er død, eller fordi han lever sammen med en yngre kone.
At blive ejer af en hunged kan være det første skridt ud af fattigdom. Den er billig at fodre, da den for det meste æder græs, den forsyner familien med mælk og vigtigst af alt, så føder den to nogle gange endda tre kid.
Idéen bag gedeavlsprojektet er, at den nyfødte ged bliver givet videre til en anden modtager, efter den har gået nogle måneder sammen med sin mor.
Hvis den nyfødte er hunkøn, bliver den i projektet, men hvis den er hankøn, bliver den solgt på det lokale marked, så man kan købe en af hunkøn i stedet.
Gedeprojektet gennemføres af VoCDA, en ny lokal NGO partner, som allerede arbejder med andre projekter, der også satser på at forbedre levevilkårene for de mest sårbare kvinder i denne region.
En ged betyder skolepenge
Adanech Eriso er mor til fire børn og i sommer blev hun ejer af fire geder. Hun har besluttet, at hver ged skal sørge for skolepenge til hvert barn.
Læs mere
På kanten af uværdig fattigdom
Siden Awinie Sufies mand døde for fem år siden, har hun kæmpet for at holde sammen på familien, men efter at have modtaget fire geder, håber hun, at livet vil blive nemmere.
Læs mere
Medinas ødelagte fremtid
Medina Duna blev nødt til at droppe skolen på grund af tvangsægteskab og sygdom. Hun håber, at gederne vil gøre det muligt for hende at sende sin ældste datter i skole.
Læs mere
