sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

En centimeter mellem liv og død
Print
Julekollekten til Folkekirkens Nødhjælp står i skærende kontrast til den måde, som mange af os kommer til at fejre julen på.
13.12.2007

 

850 millioner mennesker i verden sulter.

For mere end hvert ottende menneske på jorden er det daglige brød langt fra en selvfølge. I lange perioder må de nøjes med et enkelt måltid, og selv det slipper op.

Sådan er det i store dele af Afrika, ikke mindst hvor der er krig som i Darfur, eller hvor der er tilbagevendende tørke som i Etiopien.

Simpelt målebånd hjælper

Når Folkekirkens Nødhjælp hjælper mennesker, som er ramt af sult, bruger vi bl.a. et lille simpelt målebånd.

Det hjælper sundhedsmedarbejdere til at identificere de børn, der har akut brug for hjælp.

Målebåndet måler omkredsen af overarmen på børn op til fem år og viser, hvem der er i størst risiko for at bukke under for fejl- og underernæring.

Er barnets overarm over 13,5 cm, er det ikke i livsfare.

Er den under 12,5 cm anses barnet for at være svært underernæret og i stor risiko. Der er altså kun en centimeters forskel mellem liv og død.

Intensiv behandling hjælper

De svageste børn kan reddes, hvis de får en intensiv behandling på klinik.

Mange flere børn kommer sig langsomt, når de får en særlig nærende vælling beriget med vitaminer og mineraler.

Den hjælp, Folkekirkens Nødhjælp kan give til verdens nødstedte, er afhængig af de ressourcer, vi har til rådighed.

Som generalsekretær ved jeg, at mange mennesker gerne vil dele julen med dem, der har brug for hjælp.

Derfor sender jeg denne opfordring til at støtte Folkekirkens Nødhjælp og takker for meget stor opbakning til arbejdet i året, der er gået.

Glædelig jul!

Med venlig hilsen

Henrik Stubkjær
Generalsekretær

Julekollekt 2007

Giro 605-2800, mærket 200024

300 kroner

  • dot Mad til 5 fejlernærede børn i 1 måned.

500 kroner

  • dot Undersøgelsespakke med målebånd, sundhedskort og babyvægt.

1200 kroner

  • dot Månedsløn til en sygeplejerske.
  • dot Mens børnene er indlagt undervises mødrene i ernæring og lærer at dyrke en køkkenhave.

Giro 605-2800

Julekollekt 2007 mærke:


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne