| Et af Vitas vinduer Foto: Birgit Kidmose Hansen |
Alle Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker støtter op om årets Sogneindsamling den 13. marts. En del af butikkerne har valgt at sætte særligt fokus på hverdagens – og søndagens helte - i deres vinduer.
Hverdagens helte
Vi har bedt butikkernes kontaktpersoner om at fejre deres helte. Her kan du læse om en af hverdagens helte; Vita i Kibæk.
Vita
I Kibæk fortæller Flemming Jensen, der er kontaktperson i butikken, at de har mange helte i butikken. En af de frivillige helte der sættes stor pris på er Vita Pedersen. Vita arbejder ikke på et af de faste daglige teams, men står for vinduespyntningen.
Vita kan få lidt til at se ud af meget og er god til at få de gode ideer. Hun har en fantastisk sans for farvesammensætning af tøj, sko, tasker, tørklæder, nips m.m. og de andre frivillige i butikken sætter stor pris på Vitas talent.
