|
| Politifolk bliver undervist i, hvordan de skal beskytte kvinder, der udsættes for overgreb. Foto: Martin Rosenkilde |
Ganske ligesom sine klassekammerater arbejder 14-årige Elizabeth i landbruget sammen med sin familie, når der er ferie fra skolen.
En morgen i august var Elizabeth og fem andre kvinder på vej til marken, da de blev holdt op af en gruppe soldater.
I første omgang truede soldaterne og ville have penge, men da kvinderne ingenting havde, udviklede det sig til en fuldbyrdet voldtægt.
Historien spredte sig hurtigt i hele landsbysamfundet, og de seks kvinder havde ingen mulighed for at skjule episoden, som risikoen for at blive stigmatiseret ellers ofte får kvinder til at gøre.
Til grin
| Gennembrud |
|---|
| For nylig lykkedes det at få en gruppe soldater dømt for massevoldtægt. |
Da Elizabeth skulle starte i skolen igen efter ferien, grinede klassen af hende og sagde, at det var hendes egen skyld, hun var blevet voldtaget.
Elizabeth besluttede at forlade skolen og blive hjemme i stedet for. Hendes forældre foreslog i første omgang, at hun skulle starte på en ny skole længere væk fra landsbyen, hvor ingen kendte hendes historie.
Men efter samtaler med folk fra Folkekirkens Nødhjælps kontor, blev det besluttet i stedet for at tage en snak med klasselæreren.
Det mundede ud i en fælles diskussion i klassen både om Elizabeths historie, men også om den generelle situation i Congo, hvor voldtægt af uskyldige kvinder er et enormt problem.
Ikke mindst i de sydøstlige provinser, hvor Folkekirkens Nødhjælp opererer. Her bliver en kvinde voldtaget hver anden time.
Elizabeths klassekammerater indså, at de havde været ignorante, og historien har givet en større forståelse for problemet.
Nu går Elizabeth igen i skole regelmæssigt, og hun får jævnligt besøg af folkene fra Folkekirkens Nødhjælps projektkontor.
Tekst: Flore Dionmian, Projektkoordinator i Congo