sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Efter seks års kamp får de deres jord
Print
Hjemløse familier i Cambodja kæmper på sjette år for retten til jord - nu er der håb forude.
23.06.2011 af Lisbeth Engbo
© Lisbeth Engbo
Doung Phan venter på, at myndighederne skal komme og registrere ham og hans familie som jordejere

Støvet fra den hullede jordvej har farvet alle huse og træer røde. Efter tre kvarters kørsel drejer vi til højre ad et par hjulspor.

Vi er i Boeng Pram. Et stærkt omstridt landområde i Battambang provinsen i Cambodja. Her har over 1736 tidligere soldater og flygtninge slået sig ned. Mange af dem kom i den tro, at jorden allerede var deres. 

Det mente de, at de var blevet lovet af regeringen, som en længe ventet kompensation for deres deltagelse som soldater i borgerkrigen, der sluttede i 1998. og efterlod dem uden fast bopæl.

Trusler og fængsel

Men i stedet for at dyrke den jord, de troede var deres, har de siden ankomsten ligget i strid med magtfulde myndighedspersoner, der har sat sig på det meste af områdets godt 30900 hektarer jord. De  hjemløses leder er blevet truet og har siddet flere år i fængsel. Nogle har fået deres huse brændt af. Andre er blevet truet på livet og har i perioder måttet flygte ud af området. Og hele tiden har de lokale myndigheder bakket op om dem, der havde sat sig på jorden.

Gav efter for pres

© Lisbeth Engbo
Skolerne er indtil videre meget primitive

Men efter vedholdende protester, demonstrationer, breve til regeringen og med opbakning fra Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere Lichado og Adhoc har myndighederne omsider besluttet, at de familierne skal have lov at blive boende og samtidig have tildelt et par hektarer jord, så de har noget at dyrke og dermed leve af. 

Så fra at være hjemløse er de 1736 familier nu blevet beboere i Boeng Pram.

Skiftes til at være hjemme

Nu mangler bare den  endelige registrering og godkendelse. Og hvis myndighederne pludselig dukker op for at registrere, hvem der bor i landsbyerne, er det nødvendigt at kunne bevise, at man rent faktisk bor der. Det kræver, at mindst en af familiens medlemmer er til stede.

"Vi skiftes til at være hjemme, så her altid er nogen, hvis de kommer," siger Duong Phan, 59 år og tidligere regeringssoldat. Han har otte børn mellem 6 og 28 år. Tre af dem er gift.

De bor syv mennesker i det 20 kvadratmeter store hus, han har opført på det lille jordlod, som bestyrelsen for det nyetablerede samfund har tildelt ham.

I seng med tom mave

Doung Phan og resten af familien arbejder som daglejere for bønder i andre områder. Lige nu bor og arbejder resten af familien på en kassava farm flere timers kørsel fra hjemmet. Her graver de kassava (en kartoffelagtig rod) op. De kan hver tjene op til syv kroner om dagen pr. person, men nogle dage tjener de meget mindre.

”Nogle aftener går vi i seng med tom mave. Det sker især i regntiden juli, august, september, hvor vi ikke kan få arbejde på gårdene. Så må vi hælde mere vand i risene og måske låne lidt af naboer, der har mere end os. Det er meget sjældent, vi får kød eller grøntsager – især i de tre måneder,"fortæller Doung Phan, der har mange planer for den jord, han håber at få:

Hjælp til at komme i gang

© Lisbeth Engbo
Lederen af beboerne i Boeng Pram, Chhie Ny, har siddet i fængsel i mange måneder på grund af sit arbejde for at skaffe jord til de mange familier.

” Jeg vil gerne dyrke ris, majs og bønner. Og jeg håber, jeg kan få undervisning i, hvordan jeg dyrker det, så jeg får et god resultat. Jeg vil også gerne holde kyllinger og ænder, så familien kan tjene flere penge. Men også her har jeg brug for at lære mere om, hvordan man gør, så dyrene ikke bliver syge og dør”.

Folkekirkens Nødhjælp har fået penge fra EU til at hjælpe familierne i Boeng Pram med at etablere sig og bygge brønde, opdyrke jorden og grave vandingskanaler.

Arbejdet kommer dog først for alvor i gang, når jord koncessionerne er udstedt, og det trækker ud.

Men på trods af forsinkelser og en stadig uro i området, har beboernes leder, Chhie Ny, en tyrkertro på, at det hele nok skal lykkes, og at de velhavere, der lige nu sidder på jorden, bliver nødt til at trække sig, når først beboerne i Boeng Pram får deres jordtilladelse.

Ingen bitterhed

Og selv om han har tilbragt flere år i fængsel, dømt som uromager, så er han ikke bitter.

”Der kommer ikke noget godt ud af bitterhed og nag. I dag har vi et udmærket forhold til myndigheder på alle niveauer. De vigtigste for mig er at beskytte beboerne rettigheder. Vores håb er, at kommende generationer vil få en lys fremtid. Hvis vi ikke selv får lov at opleve fordelene, så kan vi måske bane vej for vores børn,” siger Chhie Ny.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne