I Jyllandsposten søndag den 13. januar bringer man på forsiden en artikel med overskriften: "Forskere: U-landshjælp uden effekt".
Artiklen er blevet til på baggrund af en analyse af professor i økonomi, Martin Paldam, der viser, at det er vanskeligt med statistiske analyser at se en positiv sammenhæng mellem udviklingsbistand og økonomisk vækst. Derfor foreslår Martin Paldam, at man i stedet for at støtte demokrati og uddannelse skal bruge pengene til veje og produktion.
Men på en række punkter er både konklusionerne i Martin Paldams undersøgelse og specielt Jyllandspostens gengivelse af dem alt for forsimplede og unuancerede.
For det første sættes der en modsætning op mellem handel og bistand, som ikke findes i virkeligheden.
Folkekirkens Nødhjælp mener, at vi på samme tid skal arbejde for bedre handelsbetingelser for Afrika og yde bistand til både sundhedssektoren og uddannelsessektoren.
For det andet er det rigtigt, at veje og infrastruktur i Afrika skal udbygges, men her det svært at konkurrere med kineserne, der sætter massivt ind i Afrika i disse år. Danmark bør fokusere på det, vi er gode til og her er netop demokrati og menneskerettigheder et godt bud.
For det tredje anbefaler Paldam, at der skabes produktion i Afrika. Dette er vi helt enige i, og det afspejles da også tydeligt i vores udviklingsprojekter.
Men virkeligheden er mere kompliceret end det. For at man kan skabe en bæredygtig produktion, skal der skabes fredelige og stabile og demokratiske forhold i landet. Og derfor er arbejdet med demokrati og rettigheder et vigtigt element i udviklingsarbejdet.
At opbygge et demokrati tager tid. I Danmark tog det 150 år. Paldams analyser prøver at finde effekter indenfor 1-5 år.
Men demokratiudviklingen er en nødvendighed, og der sker heldigvis også en meget positiv udvikling i Afrika. Over 32 afrikanske lande betegnes nu som demokratier og civilsamfundet er blevet markant styrket.
Paldams analyser viser derfor ikke, at bistanden ikke virker. De viser, at det er svært – med statistiske modeller - at vise en enkel sammenhæng mellem bistand, vækst og demokrati. Det er ikke overraskende. Og den gode nyhed er, at Paldams egne analyser også peger på, bistanden virker godt lokalt og skaber forbedringer for mange fattige mennesker.