|
| Foto: Jonas Rungholm |
At samle pant på Skanderborg kan til tider være en kedelig tjans. Men så kan man jo selv skabe underholdning under indsamlingen.
Rosa Christensen, 20, fra Århus er for første gang pantsamler for Folkekirkens Nødhjælp på Skanderborg festival. Hun skal kæmpe mod generalsekretær Henrik Stubkjær om, hvem der kan samle mest pant på 10 minutter i Føla lejren.
Her er stemningen høj, og folk sidder og nyder deres øl i solen foran teltene.
Rosa er bange for, at hun taber på manglende rutine, da det kun er hendes anden vagt. Men Henrik Stubkjær, der efterhånden har samlet en del pant, er overbevist om, at de to har lige gode chancer.
”Jeg har jo i hvert fald nok et handicap i forhold til Rosa, når det kommer til at charmere folk i teltlejrene”, griner Henrik Stubkjær.
Hård konkurrence
Det skal dog vise sig ikke at være helt rigtigt, for som konkurrencen sætter i gang, og de to deltagere løber af sted med en plastiksæk i hånden i hver sin side af teltrækkerne, får generalsekretæren mindst lige så mange opmuntrende tilråb som Rosa.
”Hey generalsekretær, skynd dig, skynd dig!”, råbes der fra nogle unge mænd, der smider dåser i Henrik Stubkjærs sæk. Der snakkes med et smil på læben om, at han er en mand af folket og burde stille op som præsident.
Der er skarp konkurrence mellem Rosa og Henrik, og det er svært at se, hvem der vil vinde. Men så finder generalsekretæren en plastiksæk med pant, som venlige festivaldeltagere selv har samlet, og det afgør konkurrencen til Henrik Stubkjærs fordel.
|
| Foto: Jonas Rungholm |
Begejstret generalsekretær
Det er tredje gang, at Henrik Stubkjær besøger pantsamlerne på Skanderborg festivalen, og det er simpelthen en ren fornøjelse, lyder det fra generalsekretæren.
”Det er lige hyggeligt hver gang, og jeg bliver så imponeret over de frivilliges engagement og den gode stemning, der er både blandt pantsamlerne og festivalgæsterne”, siger Henrik Stubkjær og fortsætter:
”Man kan mærke, at folk siger til sig selv, at ja, det er et beskidt job, men det er for et godt formål, og så gør det ikke så meget. Hvis man tænker på det som et spørgsmål mellem liv og død, er det lige pludselig ikke så slemt at stikke hånden ned i en skraldespand.”
Af Nathalie Hartvigsen