Mens Roskilde Festival melder udsolgt og alle pladser som pantsamler besat, kan du stadig nå at komme med på Skanderborg Festival.
Det er de frivillige i ungdomsnetværket i Århus, der står for det store arbejde med at arrangere pantindsamling på Danmarks Smukkeste Festival.
21 timers arbejde - gratis armbånd
Som pantsamler skal du arbejde 21 timer fordelt på 2-3 vagter, der kan ligge før, under og efter festivalen. Til gengæld får du et gratis armbånd til festivalen.
Når man melder sig som pantindsamler, vælger man hvilket arbejdshold, man vil på.
Fordelingen af arbejdshold foregår efter først-til-mølle-princippet.
TILMELD DIG HER
Hver dåse tæller
At være pantsamler er ikke kun godt for pengepungen, men også for verdens fattigste.
Pengene fra panten går til Folkekirkens Nødhjælps internationale arbejde mod bekæmpelse af sult i verden - og der skal ikke så meget til.
For bare 150 dåser kan man få en køkkenhave, der sikre sund ernæring til en fattig familie i Malawi.
