I Angola kan ingen bevæge sig frit omkring. Bønderne i det sydvestafrikanske land kan ikke dyrke deres marker, og bare det at samle brænde er forbundet med risiko for at miste livet eller blive handicappet på livstid. Millioner af landminer, efterladenskaber fra en 27 år lang borgerkrig, ligger og lurer overalt i landskabet.
Derfor har Folkekirkens Nødhjælp oprettet et minerydningsprojekt i Angolas østlige Moxico-provins. Her begyndte og sluttede krigen, og det er især her, at jorden er tæt af landminer.
Krigen begyndte i 1975, da kolonimagten Portugal trak sig ud af Angola efter væbnet oprør. De to store parter i konflikten var den socialistiske regeringshær, MPLA, som kæmpede mod oprørshæren UNITA støttet af blandt andre USA og Sydafrika.
Landets store naturrigdomme, der kunne gøre Angola til et af verdens rigeste lande, holdt krigen kørende. Rige oliefelter nærede regeringshæren, og i det østlige Angola findes diamantminer, der holdt oprørshæren i gang.
Millioner af miner
Begge hære købte og udlagde store mængder landminer for at terrorisere og hæmme fjenden, og freden kom først, da lederen af UNITA blev dræbt af skud i 2002. Ingen ved præcis, hvor mange miner der stadig ligger tilbage – eller hvor.
Forskellige bud lyder på, at der ligger fra syv til 20 millioner landminer begravet i Angolas røde jord. Uanset antallet er landet et af verdens tættest minerede. Ofte ligger minerne, hvor mennesker færdes dagligt. Det kan være omkring en brønd, et hospital eller bare ved et skyggefuldt træ, der kunne give lindring for solen. Minerne holder angolanerne fast i fattigdom og lemlæster mange hvert år, fordi bønderne er nødt til at gå ud i de livsfarlige marker for at dyrke jorden eller i bushen efter brænde.
Men med freden er håbet vendt tilbage. Lokale, ofte tidligere soldater fra begge sider af borgerkrigen, arbejder nu med at rydde de arealer, der er mest vigtige, og afmærke resten, så det bliver synligt, hvor faren lurer.
Tre skridt mod landminer
Først skal vejene gøres fri for miner, så man kan bevæge sig fra sted til sted i nogenlunde sikkerhed.
Folkekirkens Nødhjælp benytter en speciel kraftig minesøger, der er monteret på en bil. Den såkaldte WADS kan scanne cirka 50 kilometer vej per dag.
Når vejen er gjort farbar, gennemføres manuel minerydning, hvor de vigtigste marker, skoler og stier i landsbyerne sikres.
Dernæst rykker et uddannelseshold frem, som underviser lokale beboere i nogle helt enkle forholdsregler, der kan redde deres liv og førlighed,
når de er nødt til at bevæge sig ind i områder, hvor der stadig kan ligge landminer.
Angola i tal
Areal: 1,246,700 km2
Befolkningstal: 10,978,552
Angola ligger som nr. 166 ud af 177 lande (2004) på FNs indeks for menneskelig udvikling (HDI)
Forventet levealder: 37 år
Internt fordrevne: ca. 3,5 mio.
Antal landminer: Forskellige bud taler om 7 til 20 mio.
Naturressourcer: Store forekomster af olie, diamanter, guld, uran og andre værdifulde metaller. Mange tropiske landbrugsprodukter som kaffe, bananer,
tobak m.m.