sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Det gør Folkekirkens Nødhjælp i Haiti
Print
Folkekirkens Nødhjælp arbejder igennem det tætte og stærke katastrofesamarbejde ACT (Action by Churches Together), som allerede før jordskælvet havde lokale partnere i Haiti.
15.01.2010 af Peter Høvring
No flash image

I Haiti styrker Folkekirkens Nødhjælp det lokale hjælpearbejde i den første kritiske fase ved konkret at bidrage med to personer, der hver for sig har en ekspertise og et lokalkendskab.

De udgør en væsentlig del af det såkaldte Rapid Support Team, som i disse timer er begyndt arbejdet.

Yvon St-Martin, logistiker.

Foto: Peter Høvring

Erfarne eksperter

Det drejer sig om logistikeren Yvon St-Martin, 33.

Han har arbejdet både i Afrika og Haiti som logistiker.

I øjeblikket studerer han Master of Disaster Management ved Københavns Universitet. Han er dansk gift og bor i København.

Han er født og opvokset på Haiti og kan derfor kombinere sit lokalkendskab med sin faglige og praktiske viden.

Folkekirkens Nødhjælp sender også Elsa Moreno, 54, der gennem de seneste 22 år har arbejdet med udvikling og katastrofearbejde.

Elsa Moreno, ACTs Rapid Response Team.

Foto: Peter Høvring

Elsa Moreno er leder af ACTs Rapid Support team.

Hendes arbejde bliver at skabe det fulde overblik over, hvor ACT skal sætte ind – både i den første kritiske fase, men også i den fase, der følger efter.

Hun har arbejdet 10 år i ACTs koordinerende kontor i Geneve og kender Haiti fra flere tidligere indsatser. Elsa Moreno er født i Colombia, men er dansk gift og bor i København.

Første fly på vej

Lørdag afgår det første fly fra Norge med telte, tæpper og vandrensningsudstyr.

Folkekirkens Nødhjælp og søsterorganisationerne i ACT satser i første omgang på at bistå med

1. Vand og sanitet
Det betyder at sikre vandforsyningen med udstyr til vandrensning samt midlertidige transportable vandtanke, der hurtigt kan sættes op.

Glipper vandforsyning og sanitet, lurer epidemierne lige om hjørnet, viser al erfaring.

2. Husly
Det betyder at skaffe telte og tæpper til de mennesker, hvis huse er styrtet sammen. Selv om det er varmt i Haiti, er det koldt om natten.

Satser på dem, der bliver overset af andre

Folkekirkens Nødhjælp og ACT er bekymret for, at de fattigste, der lever i udkanten af hovedstaden, skal bliver overset, når de store mængder af hjælp begynder at strømme ind for alvor.

Vi vil sætte ind i de fattige områder, hvor befolkningen er svag og uden de store ressourcer.

Indsamling

I de næste tre uger er der mulighed for at støtte Haiti i Netto-butikker over hele landet.

Folkekirkens Nødhjælp bevilligede med det samme en million kroner til hjælpearbejdet af sine katastrofemidler.

En indsamling er sat i gang – og forventes med den nuværende indbetalingshastighed at runde en million kroner fredag aften.

Det er særligt sms’er, der er populære ved denne indsamling. Det er nemt og hurtigt og lige ved hånden.

Der stilles lørdag indsamlingsbøsser op i Netto butikkerne over hele landet

Hjælp os med at hjælpe

Sms NØD til 1277 og donér 100 kr.

Ring på 90 565 565 og donér 100 kr.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne