Debatoplægget er et flot udspil fra regeringen, og det er svært at sætte sin finger på noget specielt forbehold – udover at regeringen vil det hele.
Regeringen vil satse på uddannelsesmuligheder, større ligestilling og beskæftigelse for de voksende ungdomsårgange i Afrika. Udenrigsministeren nævner opbygning af de regionale afrikanske organisationer, globalisering, vækst og stabilitet som indsatsområder.
Der ud over står der demokrati, antikorruption, god regeringsførelse, fattigdomsbekæmpelse, sundhed, klimatilpasning, 2015 målene, WTO, Verdensbanken og meget andet godt i oplægget.
Malawi og Københavns kommune
Tillad mig at komme med nogle få konkrete eksempler fra et lille land i det sydlige Afrika, Malawi. 12 millioner indbyggere, heraf bor 80 % på landet, hvor de ernærer sig ved subsistenslandbrug, 1 mio. lever med HIV/AIDS, hvert 10. minut dør et menneske af AIDS relaterede sygdomme, 800.000 forældreløse børn, gennemsnitslevealder, 37 år.
Landets samlede økonomi er på størrelse med Københavns Kommune. Billedet passer med stor sandsynlighed på flere andre lande i regionen.
I øjeblikket føres der budgetforhandlinger i parlamentet i Malawi.
Demokrati og demokratiske beslutninger fremmes imidlertid ikke ved at Verdensbanken og et par andre store donorer på forhånd har bestemt, hvordan over 80 % af budgettet skal disponeres.
God regeringsførelse og mindre korruption opnås ikke, når lønningerne til de offentlige ansatte er under lavmål.
Sundhed, lavere børnedødelighed, god ernæring og uddannelse er vanskeligt at opnå for et flertal af befolkningen, når der mangler læger, sygeplejersker, lærere og landbrugsrådgivere. Over 2/3 af stillingerne er ubesatte.
Penge til uddannelse
Lønningerne er for lave, kandidaterne dør af AIDS, der befinder sig flere malawianske læger og sygeplejersker i Manchester end i Malawi. AIDS behandling er ikke en reel livsforlænger for flertallet af HIV ramte, når kun 80.000 er under behandling.
Under disse forhold er det også vanskeligt at tale om ligestilling, klimatilpasning, bæredygtig udvikling, 2015 målene og globalisering. Landet mangler simpelthen penge i kassen.
Pengene til uddannelse af læger, sygeplejersker, lærere og landbrugsrådgivere og pengene til aflønning af disse kommer hverken fra Verdensbanken eller fra de store udenlandske donorer.
Malawi skal selv tjene pengene til at afholde en stor del af disse udgifter. Malawi eksporterer råvarer, såsom tobak, te, kaffe, bomuld og sukker. Disse råvarer dyrkes på den bedste landbrugsjord og plantagerne ejes af udenlandske selskaber. Eksempelvis ejes ILOVO sukkerplantagerne af Unilever.
Dansk marmelade med subsidier
Det som Malawi foreløbig har set til globaliseringen er dansk jordbærmarmelade på hylderne i Shoprite (Sydafrikansk supermarked). Marmeladen er fremstillet i Polen - formentlig med billig arbejdskraft og med EU subsidier til både sukker og jordbær – på licens af Scandic Food A/S, Vejle. Malawi dyrker selv masser af jordbær og sukker. Desuden er hele landets produktion af tekstiler gået i stå som følge af Taiwans og Kinas indtog på kontinentet. Liberaliseringen, som krævet af Verdensbanken, har lagt landets egen industri i ruiner.
Et andet stort problem i Malawi og i flere andre lande i regionen er fødevaresikkerhed. Der dyrkes ineffektivt med middelalderlige metoder. Landet kan normalt ikke brødføde sig selv. Der findes masser af vand til overrisling lige uden for døren i floder og i Malawisøen. Her kunne dansk bistand (Hedeselskabet) i øvrigt gøre en særlig indsats. Dernæst mangler der industribeskæftigelse med mere til den store skjulte arbejdsløshed i landbruget – ikke mindst til kvinderne og de unge som det lykkes at få en uddannelse. Ligestillingen kommer ikke af sig selv, ej heller gennem hensigtserklæringer herom.
Fej for egen dør
Regeringens udspil om at satse på Afrika er nyttigt, men der skal naturligvis en yderlig analyse til i hvert enkelt land for at kunne se de mange hensigtserklæringer i deres rette sammenhæng og for at kunne prioritere de mange tiltag – og så skal der koordineres kraftigere imellem donorerne. Malawi er et godt eksempel.
Endelig så batter hele satsningen meget lidt, såfremt Danmark ikke samtidig fejer for sin egen dør og arbejder kraftigere for en afskaffelse af EU subsidier, dumpning af overskudsvarer, ændring i Verdensbankens prioriteringer samt gør sin indflydelse gældende i WTO forhandlingerne, således at Malawi og andre afrikanske lande får en reel mulighed for at nå frem til forhandlingsbordet og gradvist kommer ind på den globale markedsplads.