sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Desmond Tutu: Vi siger nej til klimauretfærdighed
Print
Omkring 5000 mennesker blev charmeret af Desmond Tutu på Rådhuspladsen under kulminationen af underskriftskampagnen Countdown to Co2penhagen. 512.894 har skrevet under for en fair klimaaftale.
13.12.2009 af Lene Ejg Jarbøl Journalist
No flash image

Ærkebiskop Desmond Tutu talte på Rådhuspladsen søndag d. 13 december. Foto: Peter Williams

Rent fysisk fyldte han ikke meget på Rådhuspladsens Hopenhagen-scene. Ærkebiskop Desmond Tutu fra Sydafrika.
Men hans karisma rakte ud og tryllebandt de tusindvis af mennesker, der var mødt op til overrækkelsen af over en halv million underskrifter fra Countdown to Co2penhagen kampagnen til FNs klimachef Yvo de Boer.

Gud ser Danmark og smiler

Iklædt en grå jakke over sin syren-pinke præstekjole og med en lille sort baret på hovedet fik Tutu forsamlingen til at le højlydt, da han vendte ansigtet mod himlen og fremførte et helt lille teaterstykke over Guds tanker.

”Gud kigger ned på Zimbabwe og Afghanistan og græder. Og så ser han Danmark. Og han ser, at Hopenhagen er her. Og han ser alle jer. Og han begynder at smile,”sagde Desmond Tutu.

Lad os skrive historie i København

De seks repræsentanter fortalte om klimaforandringer i deres egne lande, før de kastede underskriftsboldene ud til publikum. Foto_ Peter Williams

Forinden havde Marcos Nordgren (Bolivia), Umme Kulsum (Banglasdesh), Nafisa D’Souza (Indien), Mahlet (Etiopien), Biskop Olav Skjevesland (Norge) og Augustine Njamnshi (Cameroun) fortalt, hvordan de oplever klimaforandringerne i deres lande.

”Lad os skrive historie her i København, så vi bagefter kan sige, at vi kom i samlet flok og ændrede verden”, sagde Augusttine Njamnshi fra Cameroun.

En halv million underskrifter

Seks bolde med tallene 5, 1, 2, 8, 9 og 4 blev kastet fra scenen til seks søjler af publikum. Foto: LEJ

Og så var det tid til at få afsløret, hvor mange signaturer, der er indsamlet over hele verden til kampagnen.

På kæmpestore røde bolde stod der et tal på hver: 5 1 2 8 9 4. Over en halv million mennesker har i løbet af det seneste år skrevet under på, at de vil have en fair og retfærdig klimaaftale her under klimatopmødet i København.

Boldene blev kastet ud til tilskuerne, der førte dem gennem forsamlingen ned til seks hvide søjler bagest på pladsen.

Vores eneste chance

Tutu overrakte de 512894 underskrifter til Yvo de Boer, klimachef i FN. Foto: LEJ

Ærkebiskop Desmond Tutu overrakte herefter et symbol til FNs klimachef Yvo de Boer for de mange klimaunderskrifter. Og klimachefen kvitterede med en opfordring til de mange fremmødte:

”Det kan kun ske (at vi får en ambitiøs klimaaftale. Red.), hvis I fortæller verdens ledere, at det er det, I vil have. Dette er vores eneste chance for at få verden på rette kurs.”

Tutu dansede med Outlandish

Tutu gav en dans med Outlandish, før han hastede videre til gudstjeneste. Outlandish gav herefter en fuld koncert for publikum. Foto: LEJ

Det danske band Outlandish med de internationale rødder sluttede eventen af med en koncert i klimaets navn.

Og de gav den hele armen, så selv Desmond Tutu ikke kunne lade være med at rocke med i sin præstekjole på scenen.

Resten af søndagen fortsatte med gudstjeneste i Frue Kirke og efterfølgende klokkeringning fra kirker over hele verden. Læs mere om det her


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne