For cirka et år siden stod jeg på scenen på Rådhuspladsen sammen med Ærkebiskop Desmond Tutu, fra Sydafrika. Han var her som ambassadør for Folkekirkens Nødhjælps Count Down to Copenhagen underskriftindsamling. Han var her for at overrække en halv million underskrifter fra hele verden til FN's klimachef Yve de Bor.
Klima og rettigheder
Tutus pointer var, at klimaproblemerne handler om rettigheder. Har vi den samme ret til atmosfæren alle sammen? Eller er der nogen, som har mere ret end andre?
Hvad er argumentet for, at vi kan tillade os at udlede 100 gange så mange drivhusgasser som vores brødre og søstre i Malawi? Det handler om rettigheder, og det handler om udviklingsmuligheder.
Er vi enige i, at alle mennesker er skabt lige og har uendelig værdi? Så må vi gå i gang med at rette op på den skævhed, som er sket.
Det er nu!
Vi er på vinderpartiet
Vi marcherede i Sydafrika – og Apartheid faldt.
Vi marcherede i Berlin og Berlinmuren faldt.
Vi marcherede i København – for en fair klimaaftale – Og vi vil vinde!
Så til jer politikere: kom over på vores side. Vi er på vinderpartiet, kom over til os, og gør noget!
Yve de Bor blev mindre og mindre; men da han modtog den halve million underskrifter fra Etiopien, Malawi, Latinamerika, Danmark, England, sagde han: "Tak til de mange, som har skrevet under – men jeg vil gerne udvide takken til de mange, som gerne ville have skrevet under, men som ikke fik muligheden."
Svineriet fortsætter
Det er et år siden. Få dage efter Tutus tale fik vi fiaskoen i Bella Centret. Og vi fik ikke nogen fair aftale. Ja, vi fik slet ingen aftale – kun svage henstillinger, som på sørgelig vis jo blot afspejler svage politikere.
Og siden er udledningen fortsat mod nye højder. Og den retfærdige kompensation til verdens fattigste og mest sårbare mennesker er fortsat udeblevet
Og siden har kloden oplevet det varmeste år nogensinde. Og vi har kæmpet med orkaner og oversvømmelser af hidtil usete størrelser.
For børnenes skyld
Nu står vi her igen – en meget mindre flok – som desperat prøver at genskabe det momentum, som var ved at komme op til COP 15.
Vi står her nu, hvor COP 16 er i gang i Cancoon, Mexico. Og vi står her med den samme besked til alle jer politikere:
Vi beder jer om at træffe den vanskeligste beslutning, som politikere kan træffe. Her i Danmark har vi endnu ikke mærket klimaproblemerne – hverken på vejret eller på vores pengepung. Så I politikere skal træffe svære beslutninger, som mange ikke umiddelbart kan se nødvendigheden af. Men som skal træffes nu, for at vores børn og børnebørn også skal kunne leve på denne dejlige planet.
Det, vi kræver af jer, er, at I skal træffe langsigtede og bæredygtige beslutninger nu. Det er det, I er valgt til. Og hvis I ikke gør det, så løber I fra jeres ansvar! Og I tager os, vore børn og børnebørn som gidsler!
Dødelig alvor
Vi er ikke blevet ramt i Danmark endnu. Men det er der andre, som er.
Jeg står her med billeder af Lokoki og Achai fra Uganda. De er ramt ligesom millioner af andre fattige mennesker i Afrika, Asien, Stillehavsregionen m.v.
For dem er klimaforandringerne dødelig alvor.
De oplever ustabil regn, som skaber tørke og svider deres majs på markerne.
Andre oplever enorme oversvømmelser, som ødelægger deres huse, skyller deres afgrøder væk og bringer sygdomme med sig.
DET HANDLER OM MENNESKER!
50 millioner klimaflygtninge
Allerede nu er der 50 mio. klimaflygtninge. Mennesker, som er flygtet fra deres byer, fordi de ikke længere kan overleve der. De flygter til de store byer – men senere …
Det er flygtninge, som i dag er uden rettigheder.
Derfor kære politikere – det er nu, der skal handles. Det er jer, som skal være med til at få klimaforhandlingerne ud af dødvandet!
Danmark bør gå forrest
Danmark må gå foran for at sikre, at EU bakker op om en forlængelse af Kyoto-protokollen. Hvis ikke den forlænges, står vi fuldstændig uden juridiske forpligtelser.
Vi må presse EU til at gå foran med en 30 % reduktion af udslippet i 2020.
Lad jer ikke binde af USA's manglende commitment. EU har faktisk vist begyndende vilje til at stile mod højere mål. Det samme har Kina, hvor der sættes en vindmølle op hver anden time. Måske skulle vi sammen med Kina og de øvrige udviklingslande gå efter en aftale. Og så lade USA stå med skammen tilbage. Hvor længe vil de kunne holde til det?
Vi kræver, at Danmark overholder de aftaler vi har indgået – også selvom de ikke er juridisk bindende.
De fattige må selv betale
Vi kræver, at den klimakompensation, vi giver, bliver taget fra andre steder end ulandsbistanden. Det kan ikke nyttem at vi giver med den ene hånd og så tager med den anden hånd. Når vi som nu tager alle vore klimapenge fra ulandsbistanden, så er det jo faktuelt de fattigste mennesker, som selv betaler. Det er som at fodre hunden med dens egen hale.
Det er et brud på det, vi har lovet. Det er en skamplet på os som et af verdens rigeste lande, der ynder at have et selvbillede, som den der går forrest i kampen for en retfærdig verdensorden.
Ingen planet B
Derfor kære Politikere: DER FINDES IKKE NOGEN PLANET B
Så derfor siger jeg igen:
Vi marcherede i Sydafrika, og apartheid faldt. Vi marcherede i Berlin, og Berlinmuren faldt – ingen ville have troet på det blot få uger før. Men det skete!
Vi marcherer nu igen i København og verden over i dag for en fair og bindende klimaaftale. Kære politikere - kom over til os, for vi er på livets side, vi er på vinderpartiet! Det er muligt!
Vi vil stå sammen – og vi vil handle sammen.