Når kameraerne er slukkede, TV-værterne er gået hjem og indsamlingen er overstået – så fortsætter sulten, den usynlige sult, der til stadighed rammer millioner af mennesker verden over. Hvis vi finder viljen, har vi også den viden, teknologi og kapacitet, der skal til for at stoppe først den usynlige sult og dermed den synlige.
Den 16. oktober markerede FN Verdens Fødevaredag, men sulten er desværre stadigt en grum realitet for millioner af mennesker i verden.
Katastrofen på Afrikas Horn gør underernæringens og sultens konsekvenser meget synlige. De tragiske historier fra medierne og billederne af udhungrede børn er velkendte. Sulten dræber, især børn, og selv om de overlever, er der ofte livsvarige, negative virkninger af mangel på tilstrækkelig og rigtig ernæring i de tidlige barneår. Sult har både øjeblikkelige og langsigtede følger.
I gennemsnit skal vi mennesker bruge 2.100 kalorier om dagen for at leve et normalt, sundt liv. Ved længere tids kaloriemangel opstår der underernæring. Overgang fra modermælk til kost med meget lavt indhold af både kalorier og protein fører til undervægtige, væksthæmmede børn, hulkindede og apatiske med gammelmandsansigt.
Ud over energi (kalorier) skal den daglige føde også have en sammensætning, så den opfylder menneskets behov for proteiner, vitaminer, mineraler mm. Uden dem kan børns fysiologiske og mentale udvikling hæmmes, selv om de får energi nok i føden. Vi ser det f.eks., når barnet går fra modermælk til proteinfattig grød med mange kulhydrater. Barnet kan få nedsat proteindannelse og heraf følgende væskeansamlinger i kroppen og leverforstørrelse. Børnene udvikler måneansigt og blegt, tyndt hår.
Fødevaremangelen på Afrikas Horn har flere årsager, men den vigtigste er, at regnen udebliver. Klimaforandringerne, som giver mere ekstreme vejrsituationer, er formentlig en del af forklaringen. Klimamodeller advarer om, at det bliver værre i de næste to årtier.
Den aktuelle katastrofe på Afrikas Horn forstærkes desuden af de politiske forhold i området og af stærkt forhøjede fødevarepriser.
Endnu en årsag er, at der ikke er reageret på de mange advarsler om fødevaremangel forud for katastrofen.
Den usynlige sult
I 2003 vurderede tænketanken World Ressource Institut, at der i gennemsnit over hele verden blev produceret mad nok til, at hver eneste person kunne få ca. 2.800 kalorier per person per dag. Det dækker fuldt ud det daglige energibehov, hvis bare fødevarerne var fordelt efter behov. Det er de imidlertid ikke.
I dele af verden er der fødevareoverskud, men politiske forhold, økonomi, handelsregler og fødevarepriser hindrer en ligelig fordeling over Jorden. Især i u-landene ødelægges desuden en del af høsten under opbevaring.
På kort sigt bliver det største problem at sikre hver enkelt tilstrækkeligt med daglig mad. På lidt længere sigt skal vi også skaffe mad til endnu flere mennesker.
På verdensbasis regner man med, at vi skal øge produktionen af fødevarer med ca. 70% frem til 2050. I landene syd for Sahara forventes et fordoblet behov alene fra 2000 til 2030.
Varierende og usikre klimatiske betingelser for fødevareproduktion er historisk kendt i de fleste udviklingslande. Midlerne til at nedsætte eller på sigt helt undgå sulten i verden er også kendte. FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, har således opstillet en ”køreplan” for at genoprette forholdene på Afrikas Horn. Det kan ske ved at støtte landbrugssektoren, ved varslingssystemer for truede områder og befolkninger, gennem hurtig og effektiv indsats mod fødevaremangel og ernæringsproblemer og ved at indføre teknologier og produktionspraksis, som stabiliserer fødevareproduktionen og gør den modstandsdygtig mod store udsving.
Forud for katastrofen på Afrikas Horn vidste man godt, at sulten truede. Rundt omkring i verden er der vedvarende usynlige sultsituationer, som er forløberen for den synlige sult. Indsatsen mod sult og underernæring skal varieres efter og tilpasses de lokale forhold for at virke optimalt, men vi ved godt, hvad der virker. Det er i væsentlig grad et spørgsmål om politisk enighed og vilje både i udviklingslandene selv og i det internationale samfund. Reageres der i tide på den usynlige sult – ja så ser vi ikke den synlige!
Jørgen F. Hansen (agronom)
Erwin Hentzer (dr. med.)
Niels Thomsen (agronom)
Sven Ternov (læge og dr. tech.)
Folkekirkens Nødhjælps seniornetværk