Macdonard har været heldig. Han kom på hospitalet i tide, da han som halvandet-årig var blevet så syg af sult, at han næsten døde af det.
Kort tid efter hans første indlæggelse var den gal igen.
Familien havde ikke mad nok, og Macdonards vægt røg ned på 4,4 kilo, som svarer til vægten på en velnæret nyfødt i Danmark.
Sammen med sin mor blev Macdonard indlagt på Likuni hospitalet i Malawi i det sydlige Afrika, hvor lægerne reddede ham med intravenøs næring og masser af faste mælkemåltider.
Historien om Macdonard hører desværre til sjældenhederne. Den stille sult koster hver halve time 300 små børn livet. Det bliver til over fem millioner børn under fem år – hvert år.
Over 800 millioner mennesker verden over lever hver dag med for lidt mad og for dårlig mad. Mænd, kvinder og ikke mindst børn mister håb og fremtid, fordi deres liv forkrøbles af den stille sult.
Der er tale om en katastrofe af ufattelige dimensioner, men fordi sulten er permanent, lever den et diskret liv.
”Den Stille Sult” forkrøbler hverdagslivet i u-landene på utallige måder: Sygdom, udmattelse, mangel på initiativ, nedsat intelligens, handicaps, nedsat immunforsvar og ikke mindst fattigdom.
Sulten efterlader mennesker i situationer, hvor de intet valg har. Hver dag handler slet og ret om overlevelse.
Intet valg
Ved årtusindskiftet lovede verdens rige lande og udviklingslandene, at antallet af mennesker, der sulter, skal halveres inden år 2015.
De såkaldte 2015-mål blev vedtaget netop for at undgå, at vi også i det nye årtusind skal opleve, at mennesker ikke får deres mest grundlæggende rettigheder opfyldt i en verden, der for første gang har råd til det.
Mens vi i den rige verden bruger cirka 10 procent af vores indkomst på mad, bruger fattige i u-landene op til 80 procent.
Der er håb
Udover at halvere sult drejer 2015-målene sig om at bekæmpe fattigdom, sygdomme som aids, skaffe rent vand og uddannelse, bedre miljø og sundhed til mødre og børn.
Og det er ikke gjort ved blot at skabe økonomisk vækst. I Afrika syd for Sahara, Indien, de tidligere Østbloklande og i Mellemamerika lades millioner af mennesker i stikken, selv i samfund hvor eliten og middelklassen mærker en stigende fremgang.
Det er udvikling, der gør en forskel. Blot på de sidste to årtier er andelen af fattige i verden faldet til det halve. Det er med andre ord ikke håbløst at bekæmpe sulten, men i høj grad et spørgsmål om at være villige til at investere både penge, tid og kræfter.
For at bekæmpe sult er der brug for hjælp til især de fattige på landet med særlige ernæringsprogrammer for mødre og småbørn, bedre dyrkningsmetoder og flere jobmuligheder.
Verdens sultende
Tidligere Østblok-lande - 34 millioner
Vesteuropa, USA, Australien, Japan etc. - 9 millioner
Indien - 221 millioner
Kina - 142 millioner
Øvrige Asien og Stillehavet - 156 millioner
Afrika syd for Sahara - 204 millioner
Latinamerika og Caribien - 53 millioner
Mellemøsten og Nordafrika - 39 millioner
