© Kit Halding
|
| Grebet strammes om foreninger, der vil sikre Etiopiens mindst indflydelsesrige deres ret. |
Regeringen har i mange måneder arbejdet på loven, som af menneskerettigheds-eksperter regnes for at være en af de strengeste love af sin art i verden.
Mange i det etiopiske civilsamfund har på forhånd gruet for konsekvenserne af loven, som nu er vedtaget af et lydigt parlament, ganske som regeringen har ønsket det.
Regeringskontrol med foreninger
Loven giver regeringen næsten uindskrænket myndighed over de frivillige organisationer i landet.
Alle foreninger og organisationer skal registreres og godkendes af regeringen, og det kan medføre hårde straffe at oprette en forening uden godkendelse eller ved at begå mindre fejl i driften.
Overvågning af menneskerets- og fredsorganisationer
Lovgivningen er ikke mindst rettet mod organisationer, som beskæftiger sig med at sikre menneskerettighederne eller som arbejder med at skabe fred i landets mange interne konflikter.
Regeringen har gjort det klart, at den ikke anser dette som opgaver for civilsamfundet, men at frivillige foreninger og organisationer skal holde sig til at yde støtte i ’katastrofer som kræver hjælp og bistand’.
Folkekirkens Nødhjælps arbejde i farezonen
Folkekirkens Nødhjælps fremtidige arbejde i landet er derfor i fare, da vi i vort langsigtede udviklingsarbejde netop gerne vil sikre eksempelvis
-
kvinders ret til at have medbestemmelse i hjemmet og i landsbyen
-
pigers ret til ikke at blive omskåret eller bortgiftet som 10-11-årige
-
fattige landmænds ret til at danne deres egne foreninger.
Det er i princippet den type aktiviteter, som loven kan anvendes imod.
I de kommende måneder vil det vise sig, hvorledes den etiopiske regering vil udmønte den nye lov.
Vil regeringen lukke de foreninger, som i praksis står for en stor del af udviklingsarbejdet i Etiopien?
Eller er loven kun et middel til at true de etiopiske organisationer til at makke ret?
Lars Jørgensen, landekoordinator for Etiopien og Afrikas Horn