| ACT Alliance |
|---|
|
ACT Alliance i Centralasien består af Organisationerne arbejder sammen ud fra kontorer i Bishkek i Kirgistan og Dushanbe i Tadjikistan. |
ACT Alliancen har købt for 7,5 mio. kroner ris, kartofler og løg hos et lokalt landbrugskooperativ.
Kooperativet leverer varerne samlet ét sted, hvorfra Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartnere står for uddelingen.
De lokale samarbejdspartneres store styrke er, at de i mange år har arbejdet blandt både kirgisere og usbekere og derfor har et tillidsfuldt forhold til begge partnere.
Støtter det lokale erhvervsliv
Katastrofechef Lisa Henry er meget glad for, at det er muligt at købe hos lokale bønder.
Købet holder liv i det lokale marked og den lokale økonomi, og transportudgifterne holdes på et minimum.
”Samtidig er det utrolig vigtigt at støtte alle de positive, lokale kræfter, som gerne vil bruges i denne vanskelige situation,” siger katastrofechef Lisa Henry fra Folkekirkens Nødhjælps regionalkontor i hovedstaden Bishkek.
Nu arbejdes der på at indkøbe nødhjælpspakker med tæpper, telte, køkkengrej, vanddunke, salt, olie og hygiejneartikler.
Konkret støtte til partnerne
Onsdag tager Folkekirkens Nødhjælps regionale repræsentant, Tatiana Kotova, til Osh for at bistå de lokale partneres fødevareuddeling.
Partnernes uddelingsteknikker skal optimeres, og der skal gives gode ideer til, hvordan man fører de mest effektive og retfærdige lister over modtagere af nødhjælp.
Den store opgave bliver at sikre, at alle – både kirgisere og usbekere – bliver tilgodeset ved uddelingerne.
