sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Den billige soldat
Print
Landminer blev for første gang brugt i et stort omfang under 2. Verdenskrig. Siden da er de blevet udlagt mange steder, og giver i dag problemer i mere end 80 lande.
01.06.2008
© Mike Kollöffel

Det anslås, at der ligger hen ved omkring 110 millioner miner rundt om i verden og at op mod 20.000 mennesker hver år bliver ofre.

En landmine kaldes ofte ”en billig soldat”, fordi den hverken behøver mad eller hvile. Desuden koster den kun omkring en dollar at producere. Derfor er den især blevet populær at anvende i de fattige lande.

Landminer er designet til at lemlæste eller dræbe soldater og blev udviklet primært som et forsvarsvåben. Men kamphandlinger foregår ofte der, hvor befolkningen arbejder og bor. Derfor er 85 procent af ofrene for miner i dag civile.

Når en krig ophører, risikerer de at gå ud i et minefelt, fordi de ikke er afmærkede. Det skyldes, at der ikke altid findes ordentlige kort over, hvor minerne er udlagt. Desuden kan regn, voldsomme storme eller tøsne på for eksempel et bjerg forrykke minernes placering, så selv nøjagtige minekort bliver ubrugelige.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne