|
| Stefano og Elinato høster majs som aldrig før. |
Familierne i landsbyen Kambuzi har siden 2005 modtaget hjælp i form af landbrugsundervisning, såsæd og husdyr.
Hjælpen bliver givet via Folkekirkens Nødhjælps partner Evangelical Lutheran Development Service (ELDS).
Jeg ankommer om formiddagen.
Majsen er i hus, og sojaen og jordnødderne bugner på marken, snart skal også de afgrøder høstes.
”Udbyttet har været rigtig godt i år, regnen har været god i år, og for første gang i mange, mange år har vi kunnet høste, hvad vi håbede på”, fortæller Stefano Maguto.
”Vi er meget stolte af vores lille landbrug, og måden vi varetager det på. ”
Overskud sælges på marked
Jeg møder ham, da han er på vej hjem efter en lang morgen i marken.
Han har let til smil, men ser træt ud.
Stefano Maguto blev i 2009 syg, og det blev konstateret, at han var hiv-smittet.
Dengang vejede han kun 49 kilo.
Siden juli 2009 har han fået medicin. Han har taget på og har det godt og ser sund og stærk ud, mens han fortæller om høsten.
Landsbyens hytter ligger spredt under høje skyggefulde træer, omringet af majsmarker.
Gederne bræger, og børnenes latter fylder luften.
Man kan det meste af året køre hertil i bil, undtagen i regntiden hvor vejen bliver oversvømmet.
En god høst er helt afgørende for en familie i Malawi.
I år er høsten så god, at de kan sælge noget af den på markedet, og for pengene kan de betale for sæbe, gryder og andre fornødenheder i husholdningen.
Samtidig kan familien også spare op til børnenes uddannelse.
Elinato Maonga på 47 år og Stefano Maguto på cirka samme alder har seks børn og tager sig desuden af to forældreløse børn. Børnene er mellem 10 og 34 år.
De store børn bor ikke hjemme.
Ny form for gødning
|
| Afgrøderne struttede i Kambuzi i år, takket være det gode vejr og en ny organisk gødning. |
Elinato og Stefano og flere af de øvrige familier i Kambuzi var nogle af de hårdest ramte under sultkatastrofen i 2005.
Derfor blev landsbyen udvalgt til ELDS´s program for fødevaresikkerhed og forebyggelse af fejl- og underernæring.
Meningen med projektet er at hjælpe modtagerne, så de bliver selvforsynende med fødevarer.
Det sker blandt andet ved at udvikle metoderne i landbruget og ved husdyrhold.
Som noget nyt er beboerne begyndt at eksperimentere med organisk gødning, der består af haveaffald, hønse- og gedemøg.
Tidligere modtog indbyggerne kunstgødning, men den støtte er skåret væk. I dag er indbyggerne parate til at klare sig selv.
”Der er halvandet år tilbage af projektet, men allerede nu har vi lært rigtigt meget, og vi kan begynde at klare os selv,” konstaterer Stefano.
Mor er også smittet
|
| Det er svært at se det, hvis man ikke ved, at Elinato er smittet med hiv. |
Men selvom håbet er begyndt at spire i landsbyen, har endnu en ulykke ramt familien.
Det viser sig nemlig, at også moderen, Elinato, er hiv-smittet.
Det fortalte hun ikke ved forrige besøg, hvor hun så syg og tynd ud.
Men nu er hun kommet i behandling, har taget på igen og klager ikke længere over rygsmerter og hoste.
Jeg kan også tydeligt se på hendes udseende, at hun har det bedre.
Stefano og Elinato cykler hver anden måned til det nærmeste hospital for at få deres medicin.
Pillerne bliver uddelt gratis af staten.
Besøget fungerer også som kontrolbesøg, hvor de blandt andet bliver vejet.
Både Stefano og Elinato er medlemmer af en hiv-støttegruppe, som Stefano i en periode har været formand for.
Medlemmerne mødes og taler om, hvordan de kan oplyse om hiv, ligesom de mødes for at støtte hinanden.
”Det går godt for os, selv om vi er hiv-smittede. Vi føler, at vi alligevel er accepterede i landsbyen, og folk lytter til vores erfaringer og råd, slutter Stefano.
Tekst og fotos: Carl Gustav Lorentzen, informationsmedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp, maj 2010