Voldsomme uroligheder i Etiopien i november 2005 er en reaktion på en langvarig, politisk krise, der udspringer af valget i maj.
Her var regeringen meget tæt på at tabe valget, og oppositionen hævder, at den ville have tabt, hvis alt var gået retfærdigt til. Oppositionen gik fra 12 pladser til over to hundrede eller næsten halvdelen af parlamentets pladser.
Regeringen har i perioden fra valget til parlamentets samling gjort, hvad den kunne, for at gøre oppositionens indflydelse så lille som mulig. Det mest kontroversielle tiltag er en regelændring, således at man kun må stille et lovforslag, hvis man har et parlamentsflertal bag sig. Oppositionen har dermed ingen aktiv rolle, men kan kun gå på talerstolen for at kritisere regeringens forslag.
Oppositionen udvandrer
Inden parlamentets samling stillede oppositionen krav om forhandlinger. Regeringen accepterede et par ændringer, men havde iøvrigt den holdning, at den ikke indlod sig i forhandlinger med oppositionen.
I denne situation valgte den ene gruppering i oppositionen at undlade at møde op i parlamentet, mens den anden udvandrede i løbet af den første dag.
Regeringen gjorde så, hvad den tidligere havde truet med, og bekendtgjorde, at fordi medlemmerne ikke havde indtaget deres pladser, var de ikke dækket af den parlamentariske immunitet.
Premierminister Meles Zenawi forsikrede i interviews med den udenlandske presse om, at det på ingen måde var regeringens hensigt at udnytte den manglende immunitet.
De dræbte tages som gidsler
Oppositionen, især koalitionen Coalition for Unity and Democracy (CUD), valgte at opfatte regeringens ubøjelige holdning som en krigserklæring og erklærede, at den ville søge sin støtte hos folket ved at arrangere demonstrationer.
Der var fra onsdag den 2. november sammenstød mellem politi og demonstranter i Addis Ababa, og politiet valgte at bruge de hårdeste metoder: i løbet af få dage var mindst 40-50 mennesker døde.
Tallet kan være højere, dels fordi det er usikkert, hvad der er sket i provinsbyerne, dels fordi de dødes slægtninge enten ikke har bragt dem til hospitalet eller taget dem hjem derfra så hurtigt som muligt.
Slægtninge får udleveret deres døde mod betaling af fra 500 til 1500 birr (omkring 300 til 1000 kroner); de afkræves også en underskrevet erklæring om, at den døde bar våben og var et voldeligt medlem af oppositionen eller blev skudt i færd med at begå tyveri eller lignende.
Oppositionsledere trues med dødsstraf og fængsel
Regeringen slog også ned på oppositionslederne, som er varetægtsfængslet. 24 ledere er stillet for en domstol, som forlængede fængslingen med fjorten dage for at give politiet tid til efterforskning.
Blandt de anklagede er formanden for CUD Hailu Shawel, næstformanden Berhanu Nega og den fremtrædende menneskerettighedsaktivist Mesfin Wolde Mariam.
Premierminister Meles Zenawi har i et interview udtalt, at anklagen vil være landsforræderi. Retten kan ifølge loven idømme dødsstraf for den forbrydelse. Men Meles siger, han vil være tilfreds med fængselsstraffe.
Unge mænd interneres
Samtidig begyndte politi og sikkerhedsstyrker at gennemføre hus-til-hus-undersøgelser og samle unge mennesker op for at sende dem til lejre uden for byen. Ifølge kilder i Addis Ababa kører politiet rundt i lastbiler i aften- og nattetimerne og banker familier op for at tage deres unge sønner med.
Ubekræftede forlydender taler om omkring 20.000 internerede unge mennesker. Myndighedernes forklaring er, at de tilbageholder mistænkte, men at de uskyldige snart vil blive løsladt.
Der er blandt befolkningen frygt for, at de unge mænd vil blive tvunget ind i hæren og sendt i krig mod Eritrea.
Strejken blev kort
Store dele af Addis Ababas befolkning fulgte opfordringen til generalstrejke, men kun en enkelt dag, hvor byen lå stille hen. I løbet af ugen er trafikken taget til, og gaderne virker nu næsten normale.
Der er flere grunde til, at folk er ved at genoptage deres dagligliv:
- Mange af hovedstadens beboere er naturligvis afhængige af deres daglige indtægt, og en hel uges strejke er et voldsomt økonomisk tab.
- Ikke alle er tilhængere af oppositionen, selvom den har et klart overtag i Addis, hvor oppositionen vandt alle byens pladser i parlamentet.
- Politiet og hæren - og regeringens bøller - har lagt voldsomt pres på befolkningen. Politiet har besøgt alle lukkede butikker for at få dem til at åbne eller for at notere sig, hvem der holder lukket.
Uafhængige nyhedsmedier lukkes
Regeringen har stoppet alle privatejede medier, så befolkningen har kun adgang til regeringens aviser, radio og TV-kanal.
Den eneste undtagelse er de amhariske udsendelser på de internationale radiokanaler Voice of America og Deutsche Welle, som derfor er hovedkilden til nyheder.
Flere oppositionsledere, som indtil videre har undgået arrest, kan høres her, men regeringen forsøger også at blokere adgangen til i disse medier med elektroniske midler.
Internationalt pres på regeringen
Regeringen optræder på vidt forskellig vis udadtil og indadtil. Meles var i Tyskland, hvor han i de internationale medier beklagede dødsfaldene og uroen, men i Etiopien bruges en anden tone, og regeringen omtaler oppositionen som forbrydere og har officielt nægtet at forhandle med dem.
Man må dog gå ud fra, at der sker forhandlinger bag facaden. USA og EU forsøger aktivt at skabe kontakt og har udsendt en fælles udtalelse, hvori de opfordrer til stop for volden og arrestationerne, en uvildig undersøgelse af omstændighederne omkring de mange dødsfald, genåbning af de private medier og en revision af parlamentets regler, så alle medlemmer kan forsamles og arbejde på demokratisk vis.
Civilsamfund med spag røst
Det etiopiske civilsamfund holder meget lav profil for tiden. Det er velkendt, at regeringen i forvejen ser med stor skepsis på civilsamfundsorganisationer, som på nogen måde taler om demokrati og rettigheder.
En talsmand for regeringen har udtalt på TV, at 32 repræsentanter for civilsamfundet, herunder lederen af Ethiopian Free Press Journalists’ Association og Organisation for Social Justice er efterlyst for at medvirke til at organisere volden. Deres billeder blev vist på skærmen, og seerne blev opfordret til at melde dem.
Hensigten er klart at intimidere menneskerettighedsorganisationer og andre organisationer til at holde sig i ro og ikke blande sig i konflikten.
De fire største religiøse bevægelser, den katolske kirke, den evangeliske Mekane Yesus-kirke, muslimerne og den ortodokse kirke har udsendt en meget forsigtig udtalelse, hvor de i generelle vendinger opfordrer til fred.
Krigen truer igen
Det skal nævnes som yderligere baggrund for alt dette, at situationen på grænsen mellem Etiopien og Eritrea er yderst spændt. Eritrea lægger stadig hindringer i vejen for FNs overvågning af den omstridte grænselinje, og begge lande har rykket tropper frem. Der er stor risiko for en ny krig i området. Og det er nærliggende at tænke sig, at Etiopien kan bruge en krig mod den ydre fjende til at bortlede befolkningens opmærksomhed fra den indre undertrykkelse.
Danmark dropper Etiopien som samarbejdsland
Danmark har allerede taget et dramatisk skridt ved at aflyse Ulla Tørnæs’ rejse hertil og ved at tage Etiopien af listen over mulige Danida programsamarbejdslande.
"Folkekirkens Nødhjælp er enig i den danske regerings beslutning, men beklager dybt, for Etiopiens fattige befolknings skyld, at det har været nødvendigt at tage dette skridt," siger generalsekretær Henrik Stubkjær.
"Vi håber, at Etiopien igen vil komme i betragtning til dansk statslig bistand, når den demokratiske situation forhåbentlig snart bedres. Folkekirkens Nødhjælp vedbliver at støtte civilsamfundsorganisationer, der kan hjælpe Etiopien på vej mod demokratiet."
Også andre lande overvejer sanktioner i form af nedskæringer i bevillingerne. Etiopiens befolkning vil uden tvivl i en årrække mærke følgerne af regeringens overfald på oppositionen og på befolkningen.