Menneskerettigheder, udvikling og civilsamfundsorganisationernes rolle står på dagsordenen på en stor konference, som CONCORD, afholder i disse dage i København.
Seks repræsentanter fra Folkekirkens Nødhjælps partnerorganisationer ude i verden deltager også i den såkaldte CSO-konference - civilsamfundsorganisations-konference.
Næsten 200 var tilmeldt som deltagere, oplægsholdere og til de mange forskellige debatværksteder.
De seks partnerrepræsentanter, som Folkekirkens Nødhjælp har inviteret med til konferencen, kommer fra Etiopien, Cambodja, Burma, Kirgistan, Malawi og Mellemamerika. De arbejder alle med forskellige udviklingsaspekter inden for demokrati og menneskerettigheder
CONCORD, som har organiseret konferencen i København under det danske EU-formandskab, er er et netværk af udviklingsorganisationer i EU.
Formålet med konferencen er at drøfte EU's fremtidige strategier både i forhold til civilsamfundsorganisationernes rolle og i forhold til at styrke udvikling, demokrati og menneskerettigheder i en række lande og regioner, hvor EU spiller en større rolle.
