sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Deltag i ungdomsnetværkets store navnekonkurrence og vind et lækkert hotelophold for 2 personer
Print
Vi har brug for din hjælp til at finde på, hvad netværket skal hedde!
15.12.2010

Folkekirkens Nødhjælps Ungdomsnetværk består af en gruppe frivillige, der laver events og kampagner med fokus på udfordringerne i den tredje verden. Målet er at påvirke den danske befolkning og politikerne og at opprioritere hjælp til verdens fattigste.

Ungdomsnetværket har arbejdet med at udvikle en ny struktur, der skal sikre et bredere kendskab til netværket samt danne grundlag for at tiltrække og fastholde flere frivillige. I den forbindelse vil vi gerne finde et nyt navn til netværket. Vi har behov for et navn, der er kortere og mere præcist end ”Folkekirkens Nødhjælps Ungdomsfrivillignetværk”, som mange frivillige finder både langt og snørklet.

Derfor har vi brug for din hjælp til at finde på, hvad netværket skal hedde! Kom med dit bud inden d. 15. februar 2011 og vær med i konkurrencen om et charmerende weekendophold fra Smartbox for to personer inkl. morgenmad på et af de 40 valgfri hoteller enten i Danmark eller i Sverige.

Kom med dit bud!

Send dit forslag til FKNnavnekonkurrence@hotmail.com
(Husk at skrive navn og telefonnummer)

Inspiration til det nye navn

Har du brug for flere oplysninger omkring ungdomsnetværket og Folkekirkens Nødhjælp, er der information at hente på www.noedhjaelp.dk/bliv_frivillig/ungdomsnetvaerk.

Yderligere skal det nævnes, at ”netværket” blot er betegnelsen for den nuværende gruppe og ikke en fast betegnelse, der nødvendigvis skal overføres til det nye navn. Der er altså frie rammer for at være kreativ og udfolde sig på både dansk og engelsk. Navnet kan være i direkte relation til Folkekirkens Nødhjælp, den engelske version Danish Church Aid, eller vores internationale paraplyorganisation ACT Alliance, men kan også være selvstændigt og tage udgangspunkt i vores arbejde med nødhjælp, verdens fattigste eller noget helt tredje.

Hvis du har lyst til at tegne et logo i forbindelse med dit navneforslag er du meget velkommen, men dette er ikke et krav for at deltage i konkurrencen.


Facts om konkurrencen

Konkurrencen løber frem til den 15. februar 2011. Herefter udnævnes vinderen, der får direkte besked og bliver offentliggjort i Facebookgruppen Folkekirkens Nødhjælps Ungdomsfrivillignetværk. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, siger du samtidig ja til, at Ungdomsnetværket har rettighederne til at bruge dit forslag.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne