sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

De små ting gør den store forskel
Print
Som volontører for Folkekirkens Nødhjælp har Martine Holm Søegaard og Sara Høyer Kragelund været udstationeret på ELDS’ lokalkontor i Dowa i det centrale Malawi. Her fortæller de om deres oplevelse af, hvad ELDS’ arbejde betyder for de fattige bønder, og hvorfor de mener, du skal støtte ELDS’ arbejde ved at donere din pant til den huma...
11.04.2007

Der er kø foran ELDS kontoret i Dowa, når der deles såsæd ud til bønderne.

En vandkande, en ged, et kilo jordnødder eller en høne.

Det lyder ikke af meget, men for en fattig malawiansk bonde er det små ting som disse, der gør den store forskel.

Nemlig om familien kommer til at sulte igen i år, eller om der vil være mad på bordet.

ELDS er en lokal malawiansk hjælpeorganisation med kontorer langt ude på landet, helt derude hvor der er allermest brug for hjælpen.

Med en lang række projekter arbejder ELDS for, at ”styrke de fattigste af de fattige” i Malawi.

Det gør ELDS via de fire områder, fødevaresikkerhed, HIV/AIDS, ligestilling og uddannelse, med fødevaresikkerhed som det største indsatsområde.

Hjælp til selvhjælp

Malawianske bønder passer de træer, som skal erstatte den dyre kunstgødning på deres marker.

På ELDS’ kontoret i Dowa bliver vi mødt af fem storsmilende medarbejdere.

Sammen med dem cykler vi hver dag ad snørklede grusveje ud til områdets landsbyer, og hver gang vi når frem, bliver vi mødt af glæde, sang og dans.

Her oplever vi i praksis, hvad ELDS’ arbejde går ud på.

Landsbyens indbyg-gere samles og får ny viden fra ELDS- medarbejderen, som også følger op på, hvordan det går med tidligere projekter.

Hos ELDS er det landsbyboerne selv, der gør arbejdet, mens organisationen støtter landsbyboerne med den viden og de elementære materielle ting, der skal til for, at bønderne selv kan ændre deres levevilkår til det bedre.

De malawianske bønder dyrker traditionelt kun majs. Langt de færreste er i stand til at dyrke majs nok til at klare sig hele året, og derfor er sult et årligt tilbagevendende problem for de fleste malawianske familier.

Samtidig lider mange af fejlernæring, netop fordi de kun spiser majs.

Derfor udlåner ELDS andre sorter såsæd som jordnødder, sojabønner, kassava, kartofler mm til de fattige bønder.

Udlån af såsæd og husdyr

Hele dagen er der lang kø og travlhed foran ELDS kontor, da ingen vil gå glip af tilbuddet om ekstra såsæd. Når høsten af de nye afgrøder er i hus, giver bønderne den lånte såsæd videre til en anden bonde, og på den måde kan man med få midler hjælpe rigtig mange fattige malawianere, så de undgår sult og fejlernæring.

Alle steder modtages vi af kvinder, der digter hyldestsange til ELDS, og en linie går igen hver gang: ”ELDS bringer udvikling til os!”, skriver de to volontører.

Derudover har ELDS en lang række andre projekter, blandt andet udlåner ELDS også høns og geder efter samme princip som såsæden.

Fælles for alle ELDS projekter er, at de for de fattige bønder betyder forskellen mellem muligheder eller ej i tilværelsen, da de giver mad på bordet og en indkomst, der kan ændre deres fremtidsudsigter.

Gør en stor forskel

Når vi cykler rundt i Dowa er det helt tydeligt, at ELDS gør en kæmpe forskel for området.

I en lille lerhytte bliver vi modtaget af en bonde og hans kone, som kalder de geder, de har modtaget fra ELDS for et mirakel.

I en anden landsby fortæller de os utrolig stolte om, hvordan de på skift sover inde hos de høns, de har modtaget fra ELDS, for at sikre sig at ingen stjæler dem.

Alle steder modtages vi af kvinder, der digter hyldestsange til ELDS, og en linie går igen hver gang: ”ELDS bringer udvikling til os!”.

De malawianske bønder vil nemlig meget gerne kunne klare sig selv, men de har brug lidt starthjælp, før det kan lade sig gøre.

Hvis du på Roskilde Festival donerer din pant til humanto human, hjælper du med at gøre en stor forskel hos de malawianske bønder, og du hjælper dem tættere på det, de alle drømmer om; nemlig at kunne klare sig selv!


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne