| Læs mere ... |
|---|
| Sådan brugte vi tsunami-pengene 
|
En omfattende og uafhængig evaluering af det internationale samfunds hjælpeindsats efter Tsunami-katastrofen i december 2004 priser den hurtige indsats og de mange penge, som resulterede i en hurtig humanitær indsats.
Det internationale hjælpearbejde ”var præget af ikke at bygge på og udnytte de lokale ressourcer”, lyder til gengæld kritikken i rapporten.
Generalsekretær Henrik Stubkjær, Folkekirkens Nødhjælp, glæder sig over evalueringens mange og præcise anbefalinger, og ikke mindst over, at den lokale indsats fremhæves:
”Vi har mange års erfaring netop med at samarbejde med lokale organisationer. Først når de lokale organisationer står centralt i det akutte katastrofearbejde og i genopbygningen, kan de skabe bæredygtige resultater,” siger han.
Evalueringen roser og kritiserer
Den internationale evaluering roser generelt den store og hurtige indsats, men fokuserer også på en række problemområder.
Her blot et kort referat af kritikken og Folkekirkens Nødhjælps kommentarer til den:
De lokale ressourcer overses
Rapporten peger på, at mange internationale organisationer ikke involverede lokale organisationer i deres indsats, hvilket skader den akutte indsats og får konsekvenser for genopbygningen.
Folkekirkens Nødhjælp arbejdede kun gennem lokale samarbejdspartnere, som ofte i forvejen stod for udviklingsarbejde i de berørte områder.
En del af disse partnere har en anselig erfaring og ekspertise inden for katastrofehjælp. Således åbnede CASA i Indien sine katastrofelagre få timer efter at nyheden om tsunamien var kommet ud. Lokale kirker i Sri Lanka slog dørene op for de mange overlevende, som var blevet hjemløse.
Oversete katastrofer
Samtidig med at pengene flød rigeligt til de tsunamiramte områder, var det svært at skaffe penge til andre katastrofer.
Mange katastrofer er svære at skaffe penge til og ikke så spektakulære. Derfor påpegede Folkekirkens Nødhjælp offentligt, at man ikke skulle glemme Afrika og andre, mindre medieeksponerede katastrofer.
Vi må dog understrege, at den danske befolknings reaktion ikke lod noget tilbage at ønske. Her virkede det tværtimod, som om rigtig mange var betænkelige ved konsekvenserne for andre katastroferamte områder.
Folkekirkens Nødhjælp frygtede faldende indtægter ved den efterfølgende Sogneindsamling 2005, tre måneder efter tsunamien. Men indsamlingen slog rekord med 16 millioner kroner til ofrene for den stille sult.
En flodbølge af hjælpeorganisationer
Rapporten anfører, at en stor mængde små organisationer, som ofte ikke havde den fornødne ekspertise faldt over hinanden i den første tid. Anbefalingen går derfor på en slags certificering af organisationerne.
Folkekirkens Nødhjælp hilser initiativet velkommen på det globale plan. Vi påpeger dog, at Danmark reelt har et sådant system, hvor Danida har indgået længere samarbejdsaftaler med en række af de erfarne hjælpeorganisationer, der indebærer løbende evalueringer og tæt kontakt.
Folkekirkens Nødhjælp har med sit medlemskab af ACT, Kirkernes internationale Nødhjælp, allerede forpligtet sig på en lang række internationale standarder, for eksempel Code of Conduct og Sphere-standarderne.
Dårlig økonomisk afrapportering
Kritik af den økonomiske afrapportering fra FN-organisationer, Røde kors og Internationale NGO’er som værende mangelfuld og efterlader det humanitære system sårbar for kritik.
Folkekirkens Nødhjælp har gennem sit blad NØD og sin hjemmeside løbende rapporteret fra hjælpearbejdet i form af artikler. Vi har desuden løbende gennem 2005 støttet journalister, som kunne rejse ud og med egne øjne få et grundigt indblik i arbejdet.
På halvårsdagen og et-årsdagen for tsunamien offentliggjorde vi desuden de økonomiske nøgletal.
Behov på kort og langt sigt
Medier og organisationer bidrog til myten om, at der kun var brug for øjeblikkelig katastrofebistand – og undlod derfor at skabe forståelse for, at der også var brug for langsigtet og bæredygtig planlægning.
Folkekirkens Nødhjælp meldte ud ret hurtigt efter tsunamien, at vores engagement ville blive af længere varighed – således planlagde vi et 4-årigt forløb sammen med vores lokale samarbejdspartnere.
I artikler i NØD og på hjemmesiden har vi klart meldt ud, at vi med genopbygningen også gerne skulle gøre forholdene bedre end de var tidligere. Ved at lave bådelag og styrke salgsleddet for fiskerne har vi sikret en mere ligelig økonomisk fordeling end tidligere. Samtidig har vi arbejdet for, at de kasteløse også får bedre muligheder end før.
Folkekirkens Nødhjælp vil arbejde for at sikre et bedre fodslag mellem organisationer og medier, så vi i forbindelse med nye katastrofer kan reagere hurtigere og få etableret en fælles indsamling. Samtidig skal vi sikre en bedre formidling af de komplicerede forhold og forståelse for en langsigtet hjælpeindsats.