Efter 11 år som gadebarn i Honduras hovedstad Tegucigalpa bor Hector i dag på et børnehjem drevet af børnerettighedsorganisationen Casa Alianza.
"Jeg var bange for at blive slået ihjel . Derfor sagde jeg til mig selv – jeg vil i skole, jeg vil have et arbejde, jeg vil ændre mit liv."
"Jeg havde en ven, der hed Alexander. Han blev slået ihjel af politiet, fordi han havde hugget et par sko. De skød ham i benet og i maven, og da han røg ud over broen og ned i floden, skød de ham en gang til."
Sådan fortæller den 16-årige Hector. Han tilføjer, at få dage efter hans ven blev dræbt, var den skyldige politimand tilbage på gaden.
Politiet er involveret
Casa Alianza har siden 1998 ført statistik over antallet af drab på børn og unge i Honduras, der er steget år for år. Siden 1998 er i alt 2.023 børn og unge under 23 år blevet myrdet. Myndighederne har gennem årene udvist en ringe interesse i at få opklaret drabene.
Efter pres fra Casa Alianza og fra internationale menneskerettighedsorgansationer har den honduranske præsident, Ricardo Maduro, nu nedsat en efterforskningsenhed, der tager sig af drabene.
Men indtil videre er kun 23 sager blevet efterforsket – og kun to sager har været for retten og endt med, at de skyldige er blevet dømt. Leder af Casa Alianza i Honduras, José Capellín, siger, at den manglende opklaring blandt andet hænger sammen med, at de personer, der skal opklare drabene, i flere tilfælde selv har været involveret.
"Vi ved med sidderhed fra nogle af de sager, hvor Casa Alianza har været involveret i efterforskningen, at politifolk står bag. Og meget tyder på, at selvbestaltede grupper af forretningsfolk, militærpersoner og politi står bag dødspatruljer, der laver 'social udrensning' blandt gadens børn og unge," siger José Capellín.
Biler med tonede ruder
Hector har mødt en af de såkaldte dødspatruljer."De kører rundt om natten i biler med tonede ruder. Jeg blev en gang forfulgt af en sort bil, de holdt en pistol ud af vinduet, og det eneste jeg kunne gøre var at løbe," fortæller han.
Politikommissær, Maria Luisa Borjas, har været på sporet af dødspatruljerne:"I en af politiets garager fandt vi frem til en grå pickup, som vi mistænkte for at være en af dødspatruljens biler. Vi informerede anklagemyndigheden om garagen, og forventede at de ville tage sagen op. Men der skete aldrig noget," fortæller Maria Luisa Borjas.
Hun blev afsat som chef for afdelingen for interne affære grundet "manglende resultater." Der eksisterer ifølge Maria Luisa Borjas 20 dødspatruljer fordelt i landets storbyer. Deres mål er at rense ud blandt småkriminelle gadebørn og ikke mindst gadebander, der af myndighederne beskyldes for at stå bag den voksende kriminalitet og de mange mord.
Ofre og bødler
Gadebanderne bidrager til Honduras uhyggelige mordstatistik – både som ofre for dødspatruljerne, men også som bødler.
"Min bror blev slået ihjel af en bande," fortæller Hector, som kender til gadebanderne og ikke mindst de mange mord, der begås banderne imellem.
Han fortæller, at som nyt medlem af en bande bliver man sendt ud for at slå medlemmer af rivaliserende gadebander ihjel.
"Bandelederne har slået rigtig mange ihjel, og derfor er der stor respekt omkring dem," siger han.
Antallet af drab på gadebørn og unge i Honduras er dog faldet ved udgangen af 2003.
En af årsagerne kan være regeringens antigadebandelov, der har sendt hundredvis af gadebandemedlemmer i fængsel. En anden årsag kan være, at Casa Alianzas utrættelige arbejde med at dokumentere og stille krav til myndighederne om at gribe ind, er begyndt at bære frugt.
Af Poul Kjar, tilknyttet Folkekirkes Nødhjælp som informationsmedarbejder