En 12-årig dreng kaster sten mod israelske soldater ved et checkpoint nær Jenin på den besatte Vestbred. Soldaterne gengælder stenene med skarpe skud. Drengen falder til jorden. De israelske soldater fortsætter kugleregnen mod en ubevæbnet mand, der prøver at redde den lille dreng.
”Da jeg nåede frem for at hjælpe drengen, var han død,” forklarer Mohammad Abu Farha.
Så rammer en kugle ham i baghovedet. I dag, fem år senere, sidder Mohammad på YMCA (KFUM) i Beit Sahour, en forstad til Bethlehem, lam i venstre side af kroppen.
Han er en del af YMCAs rehabiliteringsprogram for børn og unge palæstinensere. Medarbejderne forsøger at få intifadaens ofre mentalt tilbage til livet, efter at lægerne har lappet kroppen sammen.
Behandling er luksus
Fra de mange voldelige sammenstød udspringer angst og ensomhed, stress og posttraumatiske stress-symptomer som ufrivillig vandladning, flashbacks, hovedpine, søvnløshed og angstanfald. Ikke mindst børn og unge lider.
"I Palæstina er psykosocial behandling en luksus. Men vi følte os nødt til at tage et ansvar, da vi fandt ud af, hvor store problemerne var. Voksne kan muligvis perspektivere og reflektere over vold og had. Men det kan et barn ikke. Et barn føler. Og midt i en krig er følelserne ofte dramatiske og voldsomme. Ud over de voldsomme oplevelser har de fleste børn også mistet deres normale beskyttelse, nemlig forældre, der har overskud. Forældre i Palæstina er også selv under umenneskeligt stress og pres", fortæller Nader Abu Amsha, direktør for YMCAs rehabiliteringsprogram.
”Børn har set og oplevet forfærdige ting, de ikke ved, hvordan de skal håndtere. Mange har mareridt, de er aggressive, kan ikke sove, ikke spise, vil ikke vige fra deres mor og vil ikke i skole,” fortæller Mona Zaghrout, der er chef for rådgiverne i YMCA.
Rådgiverne tager ud i landsbyer og laver legeterapi i grupper for at få børnene til at bearbejde den virkelighed, de lever i. En indsats, der hjælper mange børn tilbage til barndommen for en stund.
”Vi er glade, når vi ser børnenes smil og ser, at frygten er forsvundet i deres øjne. Men ugen efter sker der en ny episode. Vores arbejde kan være meget frustrerende, fordi børnene hele tiden bliver slået tilbage fra deres fremskridt.”
Vrede og frustration
Inden Mohammad blev lam i venstre side, dyrkede han den jord, hans familie har ejet i generationer. Han elskede sin jord.
Men i dag kan han ikke løfte tunge ting. I frustration over ikke at kunne dyrke jorden, ødelagde han sine drivhuse og smadrede sit værktøj. Han kunne ikke rumme, at kuglen havde fjernet hans identitet og indtægt. Men rehabiliteringen har hjulpet.
”Rådgiveren hjælper mig med at forstå min situation. Det hjælper mig til få håbet tilbage,” fortæller Mohammad. ”Jeg på vej til at blive OK, ligesom jeg var før.”
”Vi prøver at give folk nogle strategier til at klare livet som handicappet og forstå, at der stadig er gode sider. Vi arbejder med at få dem tilbage i deres omgangskreds. Og viser dem, at det kan lade sig gøre at klare sig selv økonomisk igen - og nogen gange tjene nok til at understøtte hele familien,” forklarer Nidal Abu Zuluf.
Fremtidsdrømme
Efter den israelske kugle umuliggjorde livet som landmand, har Mohammad prøvet kræfter med nye erhverv på rehabiliteringscenteret.
”Jeg er sat på jorden for at udrette noget. Det arbejder jeg hen imod hver dag – på trods af mit handicap,” forklarer Mohammad.
Mohammad arbejder med at producere vinduer i aluminium. Når han vender tilbage til sin landsby, vil han i samarbejde med vejlederen forsøge at finde et arbejde med at lave vinduer. Han kan også få et mindre iværksætterlån fra rehabiliteringsprogrammet, hvis han har mod på det.