|
| Kaj i spidsen for gruppen på vej gennem en rismark i et fødevaresikkerhedsprojekt. |
Folkekirkens Nødhjælp er en af de organisationer, der nyder godt af de tre jyders generøsitet.
Derfor havde organisationen inviteret Lars, Anne-Marie og Kaj samt tre repræsentanter fra Grethe Laustsens Fond til Cambodja i november, hvor gruppen af 'major donors' besøgte projekter og fik et førstehåndsindtryk af, hvad pengene går til.
Rejsen betaler de selv, men Folkekirkens Nødhjælp har valgt at arrangere turen i håb om, at de tre jyder også vil støtte i fremtiden og ikke mindst, at de vil fortælle de gode historier de får med hjem til alle de kender.
Rundturen starter i hovedstaden Phnom Penh med besøg på et krisecenter for voldsramte kvinder og et gadebørnsprojekt.
Fortsætter videre vest på, hvor de vandrer gennem overrislede rismarker besøger risbanker, hønsehold, fiskedamme, hiv/aids-projekter etc.
Overskud til de fattige
"Jeg er vokset op med en holdning til, at uanset indkomstens størrelse, så skulle der være penge til kirkeligt arbejde og til u-landene", siger Kaj Vestergaard, uddannet lærer fra Ikast, pensionist og med en solid kristen overbevisning.
Derfor deler han sine bidrag mellem Folkekirkens Nødhjælp og Danmission, og det har han gjort hele sit voksenliv.
Med seks børn har Kaj ellers haft udgifter nok, men princippet om, at 8-10 procent af den disponible indkomst skulle gå til godgørende formål, har han og hans kone altid været enige om.
"Girokortene er blevet betalt hver måned sammen med de andre regninger, og vi har ikke lidt nogle afsavn," siger Kaj, og tager en slurk af Angkor øllen, som vi deler efter en lang dag i rismarkerne.
"Det var et godt initiativ at invitere os donorer med til Cambodja, selv om jeg har haft det lidt underligt med det. Det kunne jo se ud som om, at det er noget, jeg har købt mig til," siger Kaj, men tilføjer så, at de jo selv betaler for flybilletten.
Man skal gøre noget ordentligt
|
| Anne Marie på skolebænken sammen med en af de andre gæster. |
Anne-Marie Zwergius er cand.mag, ansat på Århus Universitet. I hendes familie har de altid støttet humanitært arbejde, og hun sender årligt penge til Læger uden Grænser og Folkekirkens Nødhjælp, og er derudover sponsor for et barn gennem Børnefonden.
"Det er en god måde at gøre noget ordentligt på", siger hun, der ikke sender et stort fast beløb hver måned.
Ved årets afslutning kigger hun på sin privat-økonomi, sætter lidt ind på ratepensionen, og sender derefter et pænt beløb (10-15.000 de seneste år) til organisationerne.
"Jeg går ikke op i det materielle. Men da min søn var mindre havde han lidt svært ved at forstå det. Han spurgte: "Hvorfor skal negerne have vores penge, mor!?" fortæller Annemarie.
Hun er først og fremmest taget med til Cambodja, fordi hun elsker at rejse, og hun havde sikret sig, at der ikke var nogen forpligtelser forbundet med deltagelsen i turen.
Ofrer bilen
Og så er der Lars Larsen, samfundsfaglærer fra Viby J, der fortæller, at han kort inden turen havde fået en stor regning fra værkstedet, samtidig med at han skulle betale forsikringspræmie på den otte år gamle bil.
"Men nu skal det også være slut med at have bil," siger han, der donerer 10.000-15.000 kroner om året til Folkekirkens Nødhjælp.
Donationerne startede, da han og hans kone for nogle år siden blev enige om, at de havde rigeligt med materielle goder, og at de derfor ville give penge til udviklingsarbejde.
Lars er taget med på turen for at se, hvad pengene går til, men også for at kunne bruge oplevelserne som fagligt input i samfundsfags-undervisningen på gymnasiet i Viby J.
Rustet til diskussioner
'Tour de fattigdomsprojekter' slutter af med en fridag i Siem Reap, hvor deltagerne ser Angkor Wat ruinerne, inden de godt trætte, men meget mere dus og diskussions lystne end på starten af turen, sejler tilbage ad Tonle Sap floden til Phnom Penh.
Og spørgsmålet er nu, om de også i fremtiden vil støtte op om u-landsbistanden og fortsætte eller lige frem forhøje deres kontante bidrag til Folkekirkens Nødhjælp - og andre danske udviklingsorganisationer?
Kaj er meget optaget af den rettighedsbaserede tilgang til udviklingsbistand, som er ny for ham.
Han føler sig bedre rustet til at diskutere, om og hvordan bistanden virker. Men han vil ikke nødvendigvis give flere penge til ulands-organisationerne.
I hvert fald er hans loft for bidrag på 15.000 kroner, som er det maksimale beløb, der kan trækkes fra på selvangivelsen.
Så lidt der skal til
Lars fra Viby J siger:
"Det er utroligt, hvor lidt der skal til for at forbedre livsvilkårene for fattige mennesker. Det var meget livsbekræftende at se, hvad en urtehave og nogle høns kan betyde for en enlig mor med to børn".
Lars udelukker ikke, at hans bidrag til Folkekirkens Nødhjælp bliver større i fremtiden. Især fordi han efter konens død har fået endnu flere penge, som han ikke selv kan bruge.
U-landsoplysning for vinterbadere
Anne-Marie siger, at hun i hvert fald ikke vil bruge færre penge efter at have oplevet projekterne på nært hold.
Hun vil heller ikke udelukke, at hun stiller sig op nede i badeklubben på den Permanente i Århus og fortæller om sine oplevelser i Cambodja.
Og hun tilføjer med et skævt smil, at det er en taknemmelig målgruppe med de samme værdier, det vil sige generøse jyder, mange offentligt ansatte - og tilmed vinterbadere i Århus-bugtens isnende kolde vand.
Af journalist Poul Kjar, Phnom Penh