”Kom ind i skyggen, kom ind i skyggen” insisterer de syv kvinder.
Vi træder ud af den brændende sol og bliver modtaget med en stor buket blomster til den først ankomne:
”Vi er så glade for at I kommer, så det skulle fejres med blomster!”.
Velkomsten er lige så varm som solen herude i blok 56. Den smule vind, der er, har fri adgang ind under de få tagplader, der dækker kvarterets huse af hjemmelavede ler-blokke med strå i.
Hovedstaden Bishkek i Kirgistan er omgivet af selvbygger-slum. Skudt op gennem de senere år på den bare mark og efterhånden organiseret i forskellige selvhjælpsgrupper, som både rummer børn og voksne.
De syv kvinder kommer fra forskellige selvhjælpsgrupper i kvarteret, som bosætterorganisationen ’Arysh’ har taget initiativ til. Folkekirkens Nødhjælp har gennem flere år haft et samarbejde med Arysh.
”Hvis det ikke var for Arysh var vi ikke dér, hvor vi er i dag” siger Ongol Toktobolotuva (her til højre), talskvinde for gruppen, og peger hen på børnene, der leger omkring en vandhane.
”Halvdelen af husene er nu koblet på og har rent drikkevand”.
Ca. 40.000 beboere
Alle i kvarteret er tilflyttere fra landsbyer, som har givet op over for den stigende fattigdom. Og de fleste af migranterne kommer fra fattige egne som Ysyk-Köl (den store indsø 200 km øst for Bisjkek), byerne Jalalabad, Osh og de fattige sydlige regioner.
Arysh anslår, at de mange settlements omkring Bisjkek har omkring 40.000 indbyggere, spredt over ca 1000 hektar. Langt de fleste er kirgisere - og mange af dem har været i området siden slutningen af 1990'erne, da Sovjets og økonomiens sammenbrud for alvor kunne mærkes på landet.
De er kommet hertil i håb om en bedre tilværelse.
Men de har selv måttet presse på for at få en by ud af brak-marken.
”Vi anede ikke, hvor vi skulle gå hen – hvor vi skulle begynde og ende”, siger Ongol. Men med Arysh’s hjælp fik de presset bystyret til handling.
Ud over hjælp til alt det praktiske, at føre vand og elektricitet til området, arbejder Arysh også med at motivere beboerne til samarbejde og til igangsætteri.
Den tunge arv fra Sovjet-tiden, hvor staten tog sig af alt og hvor der mildest talt blev set skævt til privat initiativ, skal også mentalt fjernes fra mange af beboerne.
Først mistillid så sammenhold
Før var der skuffelse og mistillid mellem de mange sammenbragte familier i bydelen. Livet i hovedstaden var ingen dans på roser. For med Sovjetunionens sammenbrud faldt økonomien også sammen, og staten tog ikke længere vare på folk.
”Og som myndighederne ignorerede os, så ignorerede vi også hinanden.
Der skulle en organisation som Arysh til for at vi så hinanden som fæller og ikke som fjender”.
Nu mødes de mindst en gang om ugen og sparer hver 9 kroner op om måneden til selvhjælpsgruppens fælles kasse. En kvinde i en storblomstret kjole holder godt fast i en gammel plasticpose.
Engang ku’ man tydeligt se en ung fotomodel på forsiden og påskriften ’Lady and flowers’ – kvinde og blomster. Nu rummer den gruppens sirlige regnskabsbøger over indskud og udlån. Plastikposen er falmet, men håbet blomstrer i blok 56.
