|
| Kvinderne i selvhjælpsgruppen for hiv-smittede oplever en stor opbakning, når de mødes med hinanden. |
Det er den tørre og blæsende tid af året i Cambodja, og de ni kvinder skutter sig, som de sidder der på gulvet i deres langærmede trøjer og deler oplevelser med hinanden.
"Jeg er meget glad for selvhjælpsgruppen. Her kan jeg tale om mine sorger og her får jeg støtte til at kæmpe for mig selv og mine børn. Jeg tror faktisk ikke, jeg havde levet i dag, hvis jeg ikke havde haft gruppen her," siger Chhunly og kigger rundt i kredsen af kvinder.
Mindre diskrimination
Hun understreger, at gruppen også har givet moralsk opbakning, så kvinderne i dag tør tale højt om deres sygdom – ikke kun med hinanden, men også derhjemme med familie og naboer. Og de har haft besøg af eksperter, der har givet dem vejledning både om sund levevis og ARV medicinen, som de fleste af dem skal tage på helt bestemte tidspunkter.
| Følg selvhjælpsgruppen |
|---|
| Læs mere om selvhjælpsgruppen og følg, hvordan det går kvinderne. |
Tidligere følte kvinderne, at de blev diskrimineret, og folk tog afstand fra dem hjemme i deres landsbyer.
"Nu har folk ondt af mig, og de støtter og opmuntrer mig i dagligdagen. Det er en stor gevinst for vores gruppe, at vi har fået sat en stopper for den værste diskrimination," siger Thuy Chanthy.
Brug for støtte
Udadtil prøver kvinderne også at få myndighederne og private organisationer i tale og overbevise dem om, at der skal gives mere støtte til mennesker, der lever med hiv/aids. Sammen søger kvinderne desuden om støtte til deres børns uddannelse.
Mens de taler sammen, langer de ni kvinder på skift ud efter et fad fyldt med ananas, æbler og klementiner, som dufter i hele lokalet og minder dem om, at de skal huske at spise sundt og passe på sig selv for at holde sygdommen på afstand.
Barske betingelser
Men det er ikke sådan ligetil at passe på sig selv. Livet er barskt i Cambodja for fattige mennesker og endnu mere for dem, der lider af en kronisk sygdom. Selv om de fleste af kvinderne får livsforlængende medicin, så er de mere svagelige end andre mennesker. Alligevel er de nødt til at tage alt det arbejde, de kan få for at skaffe mad til familien, og har derfor ikke det store overskud til at gå op i deres helbred.
Det gør det ikke bedre, at det lige som i resten af Cambodja kniber med at skaffe arbejde. Derfor tjener de fleste af kvinderne mindre end tidligere – typisk som daglejere i fabrikker, på gårde eller som grøntsagssælgere.
"Vi er bekymrede – for vores børn, og for os selv. Hvordan skal vi får råd til at give vores børn en uddannelse, og hvordan skal vi få råd til sund kost til os selv, så vi kan holde os raske, siger Sat Thida på vegne af hele gruppen.