Hundredvis af håbefulde familier fra Darfurs største flygtningelejr Kalma har pakket deres få ejendele og er hoppet på en af de mange lastbiler, som kan køre dem hjem. De fordrevne er ivrige efter at forlade de vanskellige forhold i lejren, hvor 120.000-150.000 mennesker er stuvet sammen.
De fordrevne i Kalma-lejren er ikke de eneste, som vil hjem. I løbet af de sidste tre måneder er antallet af fordrevne steget dramatisk. Ifølge de sudanesiske myndigheder har 1800 familier siden april forladt lejrene i det sydlige Darfur.
"Vi havde ikke regnet med, at folk ville vende tilbage så tidligt," siger Stefano Tamagnini, som er leder af Den International Organisation for Migration’s (IOM) kontor i Nyala i Syddarfur.
IOM overvåger, om hjemkomsterne i Syd- og Norddarfur er frivillige og følger internationale og humanitære regler.
Bjørg Mide, der er chef for ACT/Caritas’ katastrofeprogram i Darfur, som Folkekirkens Nødhjælp er del af, er glad for, at de fordrevne er begyndt at vende tilbage til deres landsbyer eller hjemegn.
"Men det er vigtigt, at de fordrevne vender hjem frivilligt. Derfor følger vi nøje processen sammen med IOM og FN," siger Bjørg Mide.
Den sudanesiske regering har lavet en liste over udvalgte landsbyer, som de fordrevne kan vende hjem til. IOM og FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, undersøger, om landsbyerne er velegnet med hensyn til sikkerhed, adgang til vand og sundhed. Regeringen har i Vestdarfur udvalgt 76 landsbyer, men kun få af dem er blevet erklæret velegnede af UNHCR.
Mange af landsbyerne i Vestdarfur er brændt ned eller forladt, så familierne, der vender tilbage, slår sig typisk ned i lejrene for internt fordrevne i provinsen.
"Problemet for familierne er ikke adgang til vand og sundhedsydelser. Problemet er mad. Pakken, som de modtager i transitcenteret, før de rejser, holder kun en måned," siger Stefano Tamagnini.
De sudanesiske myndigheder giver familierne fra Kalma-lejren tæpper, plastikbøtter til vand, mad og omkring 40 dollars for hver tredje person over 18 år.
FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) forbereder sig allerede på det værste: Alt for lidt regn, sidste års mislykkede høst og fortsættelsen af den to år lange borgerkrig betyder, at WFP skal levere mad til 3,5 millioner mennesker i Darfur midt i regntiden fra juli til september.
WFP har fra januar til april sørget for mad til 1,5 mio. mennesker.
Ifølge myndighederne begyndte Darfurs internt fordrevne allerede at vende hjem sidste år, før FN og IOM lavede en aftale med regeringen i august 2004. 150.000 mennesker skulle være vendt hjem sidste år, og 50.000 mennesker vil tage hjem i år, før regntiden for alvor sætter ind.
Nogle af de landsbyer, som familierne vender tilbage til, falder under ACT/Caritas’ arbejdsområde.
"Vi er forpligtede til at hjælpe folk, der vender tilbage til de landsbyer, hvor ACT/Caritas allerede arbejder. Og selv om deres tilbagevenden er ufrivillig, er vi af humanitære grunde forpligtet til at hjælpe dem, siger Bjørg Mide. "Men har vi penge nok til at hjælpe dem? Jeg ved det ikke," tilføjer hun.
Selv om antallet af folk, der vender hjem, er steget, lader det store ryk af familier vente på sig.
"Det her er kun toppen af isbjerget. Efter regntiden vil vi kunne se 200.000-300.000 mennesker i Syddarfur, som vil hjem. Det bliver en kæmpe udfordring for de humanitære organisationer at koordinere hjemvendelser i den størrelse," siger Stefano Tamagnini.
FN vurderer, at 1,8 mio. mennesker i Darfur er fordrevet fra deres hjem.